huse·langs
hu¡sere| huse·langs | hu¡sere |
subst. _ med sideformen hus¡ende (Sydjy´S, Sønderjy).
[mht. afvigende trykfordeling jf. bord¡ende, hus¡hjørne]
1) = gavl [Sønderjy (dog kun spredt på øerne), spredt i Hards, SVJy og SØJy´N, spor. i øvrige Jyll (dog tættere afhjemlet i yngre kilder); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
de æ Áo¬tin sårn blæjst (træk) om en husÁæ·èñ = der er altid sådan en blæst (træk) om en husende. $Rise. (fiskekroge, som) han selv havde hængt ud til Tørring paa sin Husende. KThuborg.Harboøre.263. èn skro¿ hu·sen· = en skrå husende (dvs. en afvalmet gavl). $Vorning. vi ska ¡tæk æ hus¡æ·ñ (= vi skal tække husenden), dvs. den skraa tagflade paa gavlenden. Rømø.
2) = (lille) lejlighed i ende af hus, beboet af fattige el. aftægtsfolk [MØJy (±NØ, ±SV), SVJy´SØ, Sønderjy (±SØ), spredt i NVJy, Hards´N og Fjends´N, spor. i øvrige Nord- og Midtjy; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Han arèt èn pråprètæ¿rgo¿è; no sæj¶è han i èn hu·sæ·n = han arvede en proprietærgård; nu sidder han (til leje) i en husende. MØJy. (det er forbistret, at rivalen er rig gårdmandssøn,) mens en naan jæn ¨ ska væ føj i en Husend aa dæfaa ingen Vej ka kom = mens en anden en (dvs. jeg) skulle fødes i en husende (dvs. i fattige kår) og derfor ingen vegne kan komme. FLindberg.F.6. di bløw saa gywt, aa sat dem te Lejj i en Husehn lissom anne Stojere = de satte sig til leje (dvs. lejede sig ind) i en husende lige som andre stoddere. Thomaskjær.TLH.23. (talemåde:) de æ skit å be¡gyn· i æn go¿r å æn· i æn ¡huw·sªæn· = det er skidt at begynde i en Gård og ende i en Husende (som Lejer). Skyum.Mors.I.10.
| huse·langs | hu¡sere |
| Sidens top | |