hus·ende
hu¡sere·bevis| hus·ende | hu¡sere·bevis |
verb. _ 1.led: ®hu´ alm.; også *ho´ Midtjy; også ®hå©´ Ommers. _ 2.led: se ´ere. _ bøjning: se ´ere.
1) = gå fra hus til hus for at handle mv. [muligvis genindlånt < nedertysk huseren, jf. husere·bevis; spredt i Sønderjy, spor. i Sydjy] Han hu¡ser¶ mæ Se¶f (Vost, Bøstèr osv.) = Han går fra Hus til Hus og sælger Sæbe (Ost, Børster osv.). HostrupD.II.2.22.
2) = optræde voldsomt, behandle brutalt; herse (med), skælde ud (på) [spredt i Nørrejy] æ mo¿r hår hu¡si¶èr i æ hö·nhus i næt = måren har huseret i hønsehuset i nat. $Vroue. ¡å¿ som hon hu¡si¶èrèÛ mæ ¡Ûæñ¶ ¡ar·mè ¡dr浶 = åh, som hun (da) hersede med den arme dreng. $Torsted.
| hus·ende | hu¡sere·bevis |
| Sidens top | |