hvejr·træ
hvene| hvejr·træ | hvene |
pron. _ med sideformen hven. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 3.2, K 1.1. _ genitiv: ´s Sydjy´S, Sønderjy, spor. i øvrige Jyll; ellers anvendes i Nørrejy Ìhvis 1 (el. omskrivning, jf. pkt. 1.1.2).
\ Ìogså hwæm¶ (især yngre, men også bl.a. $Lild); Çspor. også hwæm; Èogså (yngre) hwæm¶; ¢dog wæn¶ $Fanø (vsa. yngre (h)wæm¶), Mandø; også hwæm¶ $Darum, ElboH; £også væm¶ RibeH, LBælt´S; Àogså (yngre) væm Als.
[1648: hven Als (Vider.V.241); sideformen formentlig < gammeldansk akkusativ hwen (svarende til opr. dativ hwem, jf. Brøndum´Nielsen.GG.V.384ff.); mht. bortfald af ´w´ (på Samsø) se Ìhvad; formen hvems (i genitiv) er vel opr. barnesprog]
1) med spørgende funktion.
1.1) substantivisk.
1.1.1) = rigsm. ¡hæm¶ komèr no = hvem kommer nu? Hjorth.NSams.49. a war ¨ klò¿r øw¶wer, hvæm å wòs der war dæ pÉnest = jeg var klar over, hvem af os (to piger) der var den pæneste (= smukkeste). AEsp.GG.35. Hven vée, hvad de kan væ godt fo? = hvem ved, hvad det kan være godt for? SprogfAlm.1900.59. ¡hwæm¶ æ ¡dæçj¶ (= hvem er den?) spurgte i Forfatterens Barndom de gamle den Fremmede. Nu siger man ¡hwæm¶ æ ¡de = hvem er det? $Gosmer (DF.XVII.80). sæj mæ, hvæn di Kjærrest er = sig mig, hvem din kæreste er. Ussing.Erritsø.198. så va de om, væn dæ kunn lav di kønnest = så gjaldt det om, hvem der kunne lave de kønneste (pebernødder). Sundeved. _ (spec., om dyr:) vi ku se· å è ¡ansecht væn de vå Ágam·lèst = vi kunne se på ansigtet (af fårene), hvilket der var ældst. $Rømø.
1.1.2) (i omskrevet genitiv, jf. DF.XXVIII.67ff.:) hvem (¨) sin = hvis [MVJy (± Fjends´SØ), SVJy (±Ø), spredt i NVJy, spor. i Han, Him´V, Ommers, øvrige Sydjy samt Sønderjy´S; se kort; syn.: sin x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Hvæm¶ si¶n æ de? = hvis er det? AarbSkive.1939.14. Hwæm æ de sihn? = hvis er det? Skyum.M.12. ¡Hwæm¶ æ ¡de si ¡kjæp? = hvis kæp er det? (egl.: hvem er det sin kæp). Hards. ¡væn sin ¡bo·ch æ de? = hvis Bog er det? $Bov.
1.2) adjektivisk.
1.2.1) = hvilken [spor. i Nørrejy] ¡hwæm ¡dò©tor ªhå¿r i? = hvilken læge har I? $Torsted. Hwæm Kaal howe Do no bæjst ? = hvilken karl synes du nu bedst om? (spørger den unge mand pigen). Thomaskjær.TP.17. ¡hwæm¶ ¡añè sku ha ¡go¿è ¡de = hvem andre skulle have gjort det. EJens.Houlbj.B.47.
1.2.2) (genitiv:) hvens = hvis (jf. udtaleafsnittet ovf.) [spredt i Sydjy´S og Sønderjy] vens er den Hund? ØSønJy´N. Folk spu·r ham jo saa æter, væns Gaard der var bræ’nd om Nat = folk spurgte ham jo så (efter), hvis gård der var brændt om natten. SønJy´NV. \ (i "udvidet" genitiv:) hvems er det¶s = hvis er det? [spor. i Nørrejy; barnesprog (el. spøgende)] hwæms æ de¿ses hat? = hvis er den hat? $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = som (i relativ funktion) [spor. afhjemlet] de boj en Maskendise lig føst i Bøjen, hwem a ku da fo en Hat ve = der boede en marskandiser lige først i byen, hvem (dvs. som) jeg da kunne få en hat hos. Mardonius.MR.9. (talemåde:) æn må vær gåt kjæ¿ñ mæ dæñ¶ ku·n, hwæns pøl·s æn spis = man må være godt kendt med den kone (dvs. kende hende godt), hvis pølse man spiser. $Darum (F.II.907). (i genitiv:) En kand nok se å e tryen, hvens gries han er = man kan godt se på trynen, hvis gris han er (dvs. hvilken familie han stammer fra). SønJy´N.
3) = hvem som helst; hvem ¨ end (alment sammenfattende).
3.1) hvem (der) [Nørrejy, spredt i Sønderjy; syn.: i¡hvem] væn dæ så kåm jem mæ mest Pæng, dænd sku ha e Stawn = hvem (af sønnerne) der så kom hjem med flest penge, den (dvs. han) skulle have fødegården. JMads.FH.53. ræ·nèr èÛ, så bro©èr di æn ulikjòw¶l, hvæm¶ dær hå¿r jÉn¶ = regner det, så bruger de (dvs. fiskerne) en oliekjole (dvs. olietøj), de som har (sådan) én. Kvolsgaard.F.7. wi ka ¡ri· o ham ¡hwæm¶ de ska wæ·r = vi kan ride på ham (dvs. en ridetam hest), hvem det skal være (dvs. vi alle). $Tved. (talemåder:) "Læ sørre huem længst Löuer!" = lad den sørge, der lever længst! Blich.XXXI.41. væn ¡möj¶ ¡ha¿r væl ¡ha ¡me·r = hvem (der) meget har, vil have mere. $Vodder. _ (i ønskeformel, styret af underforstået sætning:) hwæm¶ dær håj hat si tæñ¶ å si tyw· o¿r! (= hvem der havde haft sine tænder og sine tyve år!), alm. blandt ældre for: hvem der (= bare jeg) havde været ung igen! $Vroue. \ (hertil vel, som afkortning af førnævnte ønskeformel:) hvem vi = hvem der (bare), gid vi. hwæm¶ vi eñda wa hjæm·! = gid vi dog var hjemme! *MØJy´S (F.).
3.2) hvem stærkest kunne = så stærkt/hurtigt, de/vi kunne [spor. i Midtjy] No daanst di hvem stærkest ku, de jen Støk ætte de ant = nu (dvs. til høstgildet) dansede de, så hurtigt de kunne, det ene (musik)stykke efter det andet. JAsbæk.L.31. så ræññ vi jo fræ¶ èn hwæm¶ stær¶kèst kuññ = så løb vi jo fra den, hvem stærkest kunne (dvs. hyrdedrengene løb så hurtigt, de kunne, væk fra en høj, hvor der måske boede en »bjergmand). Fjends (Krist.JyF.IX.258).
| hvejr·træ | hvene |
| Sidens top | |
}){kind=link}