hvem	hvene·græs

hvene

subst. _ hwi·n alm. i Nørrejy; hwÉ·n Vends; også (yngre) hwe·n MVJy, SVJy´N (erstattende ældre hwin· i MVJy´SV og SVJy´NV); hwæj·n SVJy´SV; ve·n/Áve·n (K 1.9) alm. i SønderjyÌ; vièn $Fjolde. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; stof´plur. SVJy´SØ, sideform i Vends, på Læsø, i Him og Bjerre. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; hwinèr Him´Ø og ´M; hwÉnèr $Læsø; u.end. $Agerskov, $Vodder.

\ Ìogså (rø’) *vin (jf. rør·hvene) VidingH.

[alm. (dog kun spor. i NVJy, Han, Him´V og Hards´NV); se kort; syn.: kas x, sene x]

Tæt afhjemlet

= fællesnavn for flere stive græsarter (hvene, vindaks, bunke, katteskæg mv.), jf. JLange.ODP.I.42ff.+III.313. hwÉÉner er no skarp græjs; de er entj mø¶j bewæn¶tj te høø¶ = hvene er noget stridt græs; det er ikke meget bevendt til hø. AEsp.VO. hwænèr = "en slags tørt græs", som gæslingerne ikke måtte æde; fik de dem i halsen og ikke kunne få vand, døde de. AEsp.Læsø.II.132. æn knep ¡ve·n (= et Knippe Hvene) med en Snor om brugtes som ¨ Støvekost. $Vodder. Hvene ¨ gav udmærket Materiale til en Kost, der brugtes i Loen til Overfejning ved »Kastning af Kornet (før Rensemaskinernes Tid). HostrupD.II.1.92. _ (talemåde, med varianter:) Katteskjæg å hviin, får de gammel karl’ te å griin = katteskæg og hvene får de gamle karle til at grine (når de ser, hvor sejt det er for de unge at slå hø med dette ukrudt i). Vends (Krist.JyA.T.I.40). \ (overført, om stivsindet kvinde:) hon er en stekken hwÉÉn = hun er en »stikken hvene. *AEsp.VO.

hvem	hvene·græs
Sidens top