Ìhvile
hvile·stol| Ìhvile | hvile·stol |
Se også Ìhvile (subst.)
verb. _ (l/Ï K 4.8:) hwi·l/hwij·l/vi·l/Ávi·Ï (K 2.0, K 3.2, K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2) Han, NVJy, Him´V, Ommers´V, MVJy; hwi¿lèr/hwi¿lè (K 6.2) Ommers´Ø (inkl. Rougsø), MØJy´N, desuden som yngre form i øvrige Østjy (inkl. $Læsø); hwil¶èr Vends, Him´Ø; hwi¿l NØDjurs, MØJy´S, Samsø, SØJy; hwil¶/vil¶/viÏ (K 3.2, K 1.1) SVJy, Sønderjy (dog vi·l $Fjolde). _ præt. og ptc.: a) te´bøjning: ´t (med tilkomst af stød i ptc.) alm. i Nord- og MidtjyÌ. _ b) de´bøjning: (ældre) hwil(·)/hwi¬(·) (K 4.6, K 1.3) hhv. hwil¶/hwi¬¶ MØJy, Bjerre, DjursÇ, Ommers´Ø, $Vorning; hwi·¬/vi·¬ (K 3.2) hhv. hwi¿l/vi¿¬/vi·¬ (K 3.2, K 1.1) Syd- og SønderjyÈ.
\ Ìi hovedparten af Østjy´M dog som yngre form, og sådledes også i Sydjy; Çdog ikke optegnet på Samsø; Èdog ptc. vi·¬t $Fjolde.
1) = rigsm.; ofte i forb. hvile sig. a træµèr ¡te¶ å fo mæ ¡hwi¿Ï = jeg trænger til at få mig hvilet. Hards. a ka e§t hwi·l, huÛ¶èn a så le©¶èr i æ sæµ = jeg kan ikke hvile, hvordan jeg så end ligger i sengen. $Darum. ¡mu¶è sø·, hon hwil ¡ve¶ èn ¡benªhuès = mor sagde, hun hvilede ved en bindehose (dvs. fandt ro, hvile ved at strikke). $Hundslund. Han kand ¡í ¡gå¶ manè ¡Tren ¡ur·n å ¡vi·l = han kan ikke gå mange skridt uden at hvile. HostrupD.II.4.150. a ska ha hwilt uk, i·n a ka mi·r = jeg skal have hvilet ud, inden jeg kan mere. AEsp.VO. Wi hae jeç¿j Gång¶ æ ضg, der entj lo¶ nij¶r i fæmme´sÉks O¶r ¨ Hon nÒwwes mæ å hwijl Paçjjen imò Muw¶ren = vi havde en gang et øg, der ikke lå ned i fem´seks år; det nøjedes med at hvile panden imod muren. AEsp.GG.71. _ (spec.:) hwijl på oorern (= hvile på årerne), dsv. holde op med at ro uden at tage årerne ind. AEsp.VO. \ (også, muligvis fra kirkeligt sprog) = være begravet [spor. afhjemlet] (omskrivninger for at dø:) go te si gamèl fa¡mil¶è¨ hwi·l i¡mel di suèt fi¶èl = gå til sin gamle familie, hvile imellem de sorte fjæl (dvs. i kisten). NPBjerreg.Ommers.60.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ligge, være placeret (om ting). æ skam¶èÏ (= Skammelen) ligger oven på Stelden (jf. stelde x), å ¡dæñ¶ viÏ æ ¡kjæ§pståk ¡å¿ (= og den hviler Kæpstokken på). $Vodder.
3) = være midlertidigt ude af drift; afvente fortsat behandling [spor. afhjemlet] jo¿rèn hå lisè gåt ow¶ å hwi·l sæ, som mañ¶èn hå¿è = jorden har lige så godt af at hvile sig (dvs. ligge brak), som manden har. MØJy (F.II.45). dejgen hwi·lè i en ha϶ tij·m = hviler, står og hæver i en halv time. Thy.
| Ìhvile | hvile·stol |
| Sidens top | |