Ìhvint

Ìhvinte

Se også Ìhvint (subst.)

Çhvint

adj. _ hwiñt, hweñt

[beslægtet med hvinnie; NVJy (± Thyholm), Han; se kort; syn.: hvinsk, hvintet]

Tæt afhjemlet

= utilnærmelig (fortrinsvis om hoppe, i omgang med andre heste el. med mennesker). hweñt = ufrugtbar, kønsligt noget abnorm. Om hopper. En fejl, der viser sig ved, at de bliver nervøse, hviner, slår ud og giver vand, når man kommer i båsen til dem. De kan ofte ikke spændes for (vogn etc.). $Torsted. En hest, der er hvint, lider af berøringsangst. Det kræver lang tid og stor tålmodighed at helbrede den. Man begynder med at give den et stykke brød, så det er hestens mule, der rører ved os. Der er lang vej fra hestens mule til bagbenene. Mors.

Ìhvint	Ìhvinte
Sidens top