ÇhvintÇhvinte

Se også Çhvinte (verb.)

Ìhvinte

verb. _ hwiñ§t, hweñ§t _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´èt alm.; hwiñ§t hhv. hwiñt $Darum; også hweñ§t hhv. hweñt $Lejrskov.

[af uvis opr.; spredt i Hards og Sydjy; syn.: fistre 1´2]

= løbe formålsløst omkring; udføre nytteløst arbejde. hwindte = lade som om at have travlt ved at løbe hid og did og dog ingen Ting bestille, være ustadig ved Arbejde. SVJy. han læver o hwinter mæ en Bøs o besteller et = han løber og hvinter med en bøsse og bestiller ingenting. SVJy. han hå¿r a¬ti sæ måj o go o hweñ§t ætè = han har altid så meget at gå og lige skulle se til. SØJy.

ÇhvintÇhvinte
Sidens top