hvirvel·tue
Ìhvirvle| hvirvel·tue | Ìhvirvle |
subst. _ afvigende 1.sms.led: hwerèÏ´ $NSamsø.
1) = rigsm. [syn.: Ìhvirvel 2, hurrel·vind, hvirre·vind] (vejrregel:) æ ¡ver·Ïªveñ· ¡di vor imo ¡tør·vèr ¡eñèn ¡mesomèr å imo ¡ræ¿n ¡æ§tè ªmesomèr = Hvirvelvindene de var imod (dvs. tydede paa) Tørvejr inden Midsommer og imod Regn efter Midsommer. $Vodder. (overført:) hon ka òller wær i ro¶w, dæ¶j bette hwerlwe¶j = hun kan aldrig holde sig i ro, den lille hvirvelvind. AEsp.VO. de gik såm en ¡hwær·lªveñ¶ mæ¶ å fo æ ¡hë kjor iñ¶ (= det gik som en hvirvelvind med at få høet kørt ind), dvs. forceret, hurtigt. $Vroue. _ (overført:) hon ka òller wær i ro¶w, dæ¶j bette hwerlwe¶j = hun kan aldrig holde sig i ro, den lille hvirvelvind. AEsp.VO. \ (også) = kastevind, vindstød [spor. afhjemlet]
2) = skypumpe el. lign. særlig kraftig hvirvelvind [spor. i Nørrejy] A hår ¨ ¡sit æn ¡skjyj¶pom·p, hællær ¡hwær·lªwenj¶ = jeg har set en skypumpe, eller hvirvelvind. $Haverslev.
| hvirvel·tue | Ìhvirvle |
| Sidens top | |