hvirvel·vind
Çhvirvle| hvirvel·vind | Çhvirvle |
Se også Çhvirvle (verb.)
verb. _ (hw/w/v K 3.2; l/Ï K 4.8:) hwer·l alm. i NørrejyÌ; også hwe÷rl Vends (±SV), LæsøÇ; hwær·l Vends´SV, Han; hwÉr·l NVJy; ver·Ï/Áver·Ï alm. i SønJy; også vær·l $Hostrup. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Nordjy, MVJy (±SV), MØJy´N; ´et (K 6.1) Djurs, MØJy´S, SØJy, SVJy´S, Tønder´egnen; verè¬ hhv. ver¶(è)¬ VHorneH (SVJy), $Agerskov, $Vodder. _ præs.ptc.: hwÉrli Vends; hwær·li $Læsø.
A. uden objekt.
1) = blæse, bevæge sig cirkulært (om vind, sne, blade etc.). de er grå·w som snee¶e ka hwÉrl i da (= det er grove, som sneen kan hvirvle i dag), om rendfog (jf. rende·fog). AEsp.VO. (det) hwÉrèlt ¨ òp mæ¶ æn gromè nòròw¶èst weñ¶ = det hvirvlede op med en grumme (dvs. stærk) nordøstenvind. Kvolsgaard.F.86. Wijberen hwÉrrlt i Loften = viberne kredsede i luften. AEsp.GG.19.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = gå stærkt i leje, så stråene danner hvirvler (om korn på marken; pga. megen regn og vind; jf. leje x) [spredt i MØJy´N; syn.: Ìhvirvel 1] naar det var rigtig slemt (med lejekornet), og det laa mellem hinanden til alle Sider, sagde man: det hverle (hvirvler). SabroH. de¡le©¶è ¡ni¶è; det æ hwerÏèt ¡hi¿Ï ¡sam¶èl, så de blywè it ¡næ¿m o ¡hå© ¡åp = det (dvs. kornet) ligger ned; det er hvirvlet helt sammen, så det bliver ikke nemt at hugge op (dvs. meje). ØLisbjergH.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = fare af sted; fare omkring, føjte [spor. i NJy, desuden $Vodder] kom ¡hwær·li ¡eµ¶ a ¡da¿n = komme farende ind ad døren. AEsp.Læsø. der kam i Staaer hverli uk te Mads aa spuer ætter om haj hae aa Hus aa vil sæl = der kom en fyr føjtende ud til Mads og spurgte, om han havde et hus at ville sælge (dvs. om huset var til salg). EJensen.K.53.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = trille, falde [spor. i Vends og SVJy] tøø¶sen hwerlt huekåls ni¶r å buw¶rè = tøsen trimlede hovedkuls ned af bordet. AEsp.VO. da skoer han æ Reef, og saa hwerlet de heer gammel Tækkemand nied aa æ Hues = da skar han (dvs. tækkemanden, ved et uheld) rebet over, og så hvirvlede den her gamle tækkemand ned af huset. Frifelt&Kragelund.HS.73. "Hanj hwær·lt ¡øw¶wær hans ¡ænj·" ¨= mistede fodfæstet og faldt omkuld. $Haverslev.
B. med objekt.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = sætte i cirkulær bevægelse; kaste omkring [spor. afhjemlet] èn ¡skjyj¶ªpom·p ¨ ¡tow¶ æn snes ¡ku·nªne·© å ¡hwær·lt dæm ¡høwt ¡åp i ¡loftèn = en skypumpe tog en snes kornneg og hvirvlede dem højt op i luften. $Haverslev. I desam hverlÉr han tøjÉn uv å vun, så hon tre¬tj hÉn É borÉn = I det samme hvirvler (dvs. drejer) han Tønden ud af Vognen, så den trillede hen ad Agrene. Grønb.Opt.88. æ ka læt vær·l ham = jeg kan let kaste ham til jorden. HostrupD.II.4.204. \ (overført:) hwer·l i grø¿ = hvirvle (ske) i grød (dvs. dreje grødske rundt i næsten tomt fad; jf. snurregrød x). *Vends (F.III.442). \ (spec.:) hvirvle sig om = vende sig hurtigt om [spor. i Vends]
6) = sno. hweril siim = hvirvle sime (dvs. sno halmbånd, jf. sime x). *Hards.
| hvirvel·vind | Çhvirvle |
| Sidens top | |