hvivehvoddem

hviv·klæde

subst. _ 1.sms.led: hwøw·´ Mors; *hvøv´ Ommers; *vøv´, *vyv´, *hwyw´ Djurs; også skrevet *hviv´.

[< Ìhviv; spor. i ældre kilder fra Nord- og Østjy; syn.: hoved·klæde 2]

= hovedtørklæde. Qvindekiønnet (på Mols) sidder gierne med et Hvivklæde, der er et hvidt Klæde over Hovedet, i Kirken. EPont.Atlas.IV.263. Ommers (Bjerregaard.ca.1810). en Hvøv´Kle´e = et Øyenklæde eller det Klæde, som Qvinder fæste paa Hovedet for at skygge for Solen. Schade.173. Vøvklæde, Vyvklæde = Solklædet for Høstpiger. Djurs (NBWelling.ca.1840). I gammel Daw gik Kwonneren her o Ejnen mæ Hwywklæer te Ståes o Øerstøkker te dawle = I gamle Dage gik Konerne her på Egnen, når de var i Stadstøjet, med Hovedklæde og med »Øreklæde til daglig. Mols. \ (hertil også flg. forvanskninger:) hy·klæde. De bandt også et stærkt stivet törklæde om panden (hyklædet) ned over öjnene. *Vends (Krist.JyA.III.93). _ vifte·klæde (jf. vifte x). (plur.) hwøw·tkle·èr. *Fur (Sall; Lyngby.Opt.). Vöftklede = et Slags Solklæde eller Solskierm, som Qvindfolk bruge om Sommeren. *Ommers (OBork.1814). Hvøvtkle’ og Ørstek (jf. øre·stykke) = Hovedklæde. *Ommers.

hvivehvoddem
Sidens top