hviv·klæde
hvoddem·dyne| hviv·klæde | hvoddem·dyne |
subst. _ hwòjèm NVJyÌ; hwåjèm HimÇ, MVJyÈ; hwoj¶èm Ommers´NV; hwojèm Sall, Fjends´S¢; hwoÛèm Bjerre£; vojèm SVJy´SØ, SønJy´N; (desuden, i betydning 1:) *hwojum, *hoddum SØJy´M; hwöjem $Lejrskov; *ho(v)dum Varde (Tøxen.1698); *hvodum SVJy (LFogtman.ca.1810); *hojem VSønJy´M; *hodum Højer (Saxild.ca.1848); *hoyedym Sønderjy (Dania.I.104); (dannet i analogi med fødder:) hwòjèr $Lild; (i betydning 2) også *hå·Ûmèn Ommers. _ genus: fk. (jf. note 2). _ plur.: ´è Bjerre.
\ Ìspor. også (i betydning 1) ´s; også *høyjem Schade.ca.1820; også (yngre) hwòÛèm Thy, hwòj¶èm Mors; Çogså (yngre) hwåÛèm; oftest optegnet i bf. *hvojmen; Èdog hwåj¶èm $Tvis; i ældre kilder (især Lyngby.Opt.) oftest hwojèm; ¢også (yngre) hwoj¶èm; £spor. også hwöÛèm, (yngre) hwoÛ¶èm
[< gammeldansk *at hovthum (= ved hovederne, i sengen, jf. Dania.IV.190), idet bøjningsformen siden blev opfattet som grundform]
1) = hovedende (i seng); her var i ældre tid lagt en smal underdyne på tværs, der fungerede som pude til støtte for hoved og skuldre [NVJy (dog kun spor. i ´NØ), Hards´NV, spor. i Sall, på Vejle´egnen, i SVJy samt i SønJy´N og ´V; se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Ìhoved 4.1, hoved·ende, hvoddem·ende, senge·hvoddem]
 |  Tæt afhjemlet |
(ved magi kunne Hans se) om Døden var i æ Hwøjem af Sengen eller i Fødderne (dvs. stod ved hoved´ eller fodenden af en sygeseng). Var han i æ Hwøjem, saa skulde de syge dø, men var han i Fødderne, saa var de ikke andet end (dvs. kun) syge. SØJy (Krist.BK.II.142). bòw·sæµ· mæ tremèr ¨ fræ hwòjèr te fæÛèr o s浶èn = buesenge (dvs. himmelsenge) med tremmer fra hoved´ til fodende af sengen. Kvolsgaard.L.17.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført) = lille tværager for enden af andre agre. *NBlich.VP.156. (forvansket:) Et Stykke Eng, der ligesom Forpløjningen (se betydning 3) ¨ løber paa tværs af længere indgrøftede Engstykker ind mod de højere liggende Marker, kaldes hå·Ûmèn. *Ommers. \ (også:) som del af marknavn [spor. afhjemlet] Hvoddem ¨ forekommer oftere som Marknavn, dels usammensat, dels i Forbindelse med ´ager og ´eng. Hald.´um.128. SkastTingb.1638.137. Rhode.HaderslevAmt.338. AarbThisted.1913.66. (tilsvarende:) de såkaldte Hvoddumskifter. HMatthiessen.Ribe.252. Hoddoms Vang. JMMøll.Slaugs.56.
3) (spec.) = »forager; smalt jordstykke på tværs for enden af ager (hvor man vendte med ploven, og som til slut blev pløjet på tværs); jf. Ord&Sag.1996.12ff. [Him´SV, Bjerre (med tilgrænsende sogne af øvrige SØJy´N), spor. i Hards´M og Ommers´S; se kort; syn.: hvoddems·ager]
 | Tæt afhjemlet |
hwåj·mèn kaldtes forpløjningen, "og den var bred", siger Chr.B., for han kørte 4 heste for faderen; men det var dog kun, når der blev "fældet" grønjord (= pløjet brakjord op). Him. ve ¡råwè (= ved roer) kan det ske, forageren ligger uplovet (= upløjet); hvis to indtægter (= agre) støder sammen, sparer man den ene hvoddem. $Bjerre.
| hviv·klæde | hvoddem·dyne |
| Sidens top | |