ildings·betryk

ildings·brand

ildings·bjærging

subst.

[1638: ildingsbierring VHanH (JySaml.4Rk.I.121); < bjærging 2; spredt i Vends, spor. i Han, NVJy og Him; fortrinsvis i ældre kilder]

= (bjærgning af) brændsel. Ildingsbjerring af »Skudtørv og »Splittørv haver de aarlig til Fornødenhed. AarbVends.1952.187. Til denne Gaard er ingen ¨ Ildingsbiering. HimmerlKjær.1925.210.

ildings·betryk	ildings·brand
Sidens top