ildings·bjærging

ildings·hus

ildings·brand

subst.

[spor. i Han, Him, NVJy og MVJy; fortrinsvis i ældre kilder]

= brændsel. Ildingsbrand = Brændsel af Tørv, Lyng etc. Mors (Schade.ca.1820). a hår å¬èr æn i¬·èµsbrå¿ñ (= jeg har aldrig en ildingsbrand), siges naar man mangler Brændsel. $Lødderup.

ildings·bjærging	ildings·hus
Sidens top