ild·kikke
ild·klove| ild·kikke | ild·klove |
subst. _ med sideformen ild·klem. _ afvigende 2.sms.led: ´kÏæ¿m Samsø; ´klæm¶ $Læsø; ´®klæm NVJy, sideform spor. i Vends.
[< Ìklemme 4.2; alm. (dog kun spor. syd for rigsgrænsen); syn.: ild·klove]
= ildtang. hon ragt òp i il¶len mæ ilklæmmen å lò en tör¶re på (= hun ragede op i ilden med ildklemmen og lagde en tørv på) ¨ For at ildklemmen altid kunne være ved hånden, hang den på komfurstangen. AEsp.VO. hon feskèt gÏø·èn ¡åp i ¡i¬ªskåw¶Ïèn mæ ¡i¬ªkÏæmèn = hun fiskede gløderne op i »ildskovlen med ildtangen. $Hundslund. èn ¡i¬ªkÏæ¿m brugte man til at tage Strygebolten (= strygejernet) ud af Ilden med. $NSamsø. Ildklemmens kæber var i spidsen hamret flade, som et par tokroner, og håndtaget var bredere end benene. Når ildklemmen lå på ildstedet, var dens ben derfor hævet op over underlaget og kunne bruges til at riste fisk på. AEsp.Læsø. hon task ham mæ è i¬klæm = hun tærskede ham med ildtangen. Mors. _ (overtro:) første gang kvæget om foråret drives på græs, drives det over ildklemmen, som lægges i døren (for at de ikke skal blive malket af hekse; jf. også kniv x). $Darum. _ (gåde:) vɶ du hwæm¶ dÉ ka skræw· tÉ si nawèl (= ved du, hvem der kan skræve til sin navle/nagle)? svar: en ildklemme. MØJy(F.). _ (talemåde, med varianter:) Om en Rytter, som sad daarlig til Hest, hed det: "Hand sedder u æ Hæst, lissem en Ildklæmm u en Såw = han sidder på hesten ligesom en ildklemme på en so. Ussing.Erritsø.188.
| ild·kikke | ild·klove |
| Sidens top | |