ild·klemme
ild·krog| ild·klemme | ild·krog |
subst.
[< Ìklove 1; SVJy (dog ikke afhjemlet fra Fanø), Mandø, spredt i Hards; se kort; syn.: ild·klemme]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= ildtang. Når vi bryggede og kom malt i karret, tog vi med en i¬·klåw· en nist ild (dvs. en glød) og slog på ildkloven, så der røg gnister ned i karret; det var for at øllet ikke skulle kå·st sæ (= kaste sig, jf. Ìkaste 9). Hards. Det kunde hænde, at et Brød blev for langt, hvorfor hun skar lidt af den ene Ende, og af saadan Dejg bagte hun aflange, flade Kager af Tykkelse som en god Melmad på en Ild·klåw· eller en Rist, der blev sat over æ Æmèr (= gløderne) paa Skorstenen. Hards. (overtro:) Skorstenen ville ryge ¨ Saa tog Heksen "æ Ildklow", ragte lidt i Ilden og saa var der intet i Vejen. HPHansen.GD.I.42. Naar Folk havde Bøvl (= besvær) med at faa en Ko drægtig, da raadede Søren Smed ¨ dem til at stille en Ildklov op i Kostalddøren og trække Koen derigennem, naar man kom hjem med den fra Tyren. MskrDyrl.XXXIX.17.
| ild·klemme | ild·krog |
| Sidens top | |