ild·orm
ild·pind| ild·orm | ild·pind |
subst.
[Vends (± NØ), Han, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: fyr·pande, ild·fad]
 |  Tæt afhjemlet |
= fyrfad (hvorfra man fik ild til at tænde piben med). ilpòòj ¨ lille pande som brugtes til at sætte ind på bordet med gløder i; man tog så med de barkede fingre eller (hvis det gik fint til) med en lille tang en glød og lagde den oven i den stoppede pibe. AEsp.VO.
| ild·orm | ild·pind |
| Sidens top | |