ild·pande
ild·puster| ild·pande | ild·puster |
subst.
[spor. i Vestjy, desuden Læsø; syn.: ild·rage, ovns·rage]
= redskab til at rage aske og gløder ud af bageovn før brødene sættes ind. æn i¬piñ¶ (var en) træstage med jærnspids. SVJy. Lyng og ild skulle fordeles jævnt inde i ovnen (dvs. bageovnen) med e ild·´pend¶ (= ildpinden). AarbThisted.1976.48. Det tog ca. en time at varme ovnen op, af og til måtte man bruge æ i¬peñ¶ te¶ å pe·r mæj (= ildpinden til at pirre med) for at få fart i ilden. Hards. ¡så ¡prÒwèÛ wi mæ è ¡i¬·¡peñ¶, åm dæn ku ¡gnistèr, nå wi ¡gnÉj¶ èn po è ¡å·r; ¡ku¶ èn ¡de, ¡så war è ¡ow¶n te¡pas ¡war¶m = så prøvede vi med ildpinden, om den kunne gnistre, når vi gned den på arnen (dvs. ovnbunden); kunne den det, så var ovnen tilpas varm. $Torsted. \ også kaldt: ild·pig [spor. i Midtjy]
| ild·pande | ild·puster |
| Sidens top | |