ild´på
ildsk| ild´på | ildsk |
subst. _ med sideformen ild·rager (spor. i Nørrejy).
[< rage x; spredt i Midt- og Sydjy, spor. i Nordjy; syn.: ovns·rage]
= redskab til at rage aske og gløder ud af bageovn før brødene sættes ind; spor. også om jernkrog til at rage i ilden med. (en) ¡i¬·ªrå·© ¨ bestod af en træstang, 3´3Ô alen lang, på hvis ene ende der var fastsømmet et tværbræt. $Torsted. (talemåde:) Hwar Di¶l te set Bru·g ¨ så· Kwo·n hon tja¶nt mæ æn Ilra·g = hver del (ting) til sit brug, sagde konen, hun kærnede (smør) med en ildrage. AarbVends.1942.219. (overtro:) Skrævede hun (en gravid kvinde) over en varm Ildrager, fik Barnet rød Rumpe (jf. ild·sårelse). Grüner´Nielsen.LGD.188.
| ild´på | ildsk |
| Sidens top | |