i·læmmet
i¡mellem| i·læmmet | i¡mellem |
Se også Ìem (subst.)
pron. _ im _ oblik kasus: ièm _ gentiv: ièm
[formentlig < nedertysk jim (oblik jüm) (jf. Mensing.Wb.II.1036 med henvisninger); Fjolde; syn.: ÇI]
= I (i tiltale til flere hhv. respektfuldt til enkeltperson, jf. ÇI 1´2). vo kømèr im froa = hvor kommer I fra. Fjolde. hun kañ gyèr ièm var oa = hun kan gøre jer noget på, dvs. volde jer Skade (ved at hexe). $Fjolde. kañ æ ¡loan ièm ¡brå·k = kan jeg låne jeres Bråge (til hørbrydning, jf. Ìbrage 1). $Fjolde.
| i·læmmet | i¡mellem |
| Sidens top | |