Im
imellem·godlag| Im | imellem·godlag |
præp., adv., konj. _ med sideformerne mellem (spredt afhjemlet), imellem¡i (Angel). _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.6, K 1.3; også (med acc.2) ´Ámæ¬(·) etc. TonalOmr (inden for linien A_A); også emæl¡i, *amell, *amell´i, *émelli, *åmelle Angel; i tryksvag anvendelse (som konj. og i alm. som præp.) tabes evt. længde og accent, og længde kan bortfalde selv under stærktryk.
\ Ìogså å¡m欷 $Hellum, $Tolstrup (vsa. o¡m欷); Çdog i¡mÉl· $Torsted; Èdog i¡me¬· $Havbro; ¢også i¡mel· Ommers´Ø; også i¡me¬· Mols´V; £også i¡me¬ $Gosmer, $Hundslund; Àogså e¡mæ¬(·) Bjerre, $Give, $Ål; også è¡mæ¬(·) LBælt´S; Îspor. også å¡m欷, i¡m欷; {også e´, è´, o´, å¡m欷; }også å´, æ´, è¡m欷
[< gammeldansk (i)mællæ, mell (sideform til mællum, i mællin); jf. APhS.1936.157ff.]
A. som præp. (også adverbielt med underforstået styrelse).
1) om rumlig placering.
1.1) i alm. draw¶èt i¡me¬ ¡alªrø å ¡bjærèªhærèt = sundet imellem Alrø og Bjerre herred (jf. drag 6). $Hundslund. (spøgende:) "Wi bowèr met imæl· Ul¶ å Röwi", seèr di i Hanhærè (= vi bor midt imellem ulven og ræven, siger man i Hanherred), dvs. mellem Vendelboen og Thyboen. AarbVends.1929.281. I è ¡Hæ·ststo¬· æ dær å¡m欷 Spel·bå·m emæ¬ e Hæ·st = i hestestaldene er der undertiden (jf. betydning 6 ndf.) »spilbomme mellem hestene. HostrupD.II.1.80. Når Roerne kommer op, bliver der røn·skèt me¬· e ra·j (= renset mellem rækkerne; jf. rad x). $Aventoft. dæ ær loñt imæ¬ æ stro· i o¿r (= der er langt imellem stråene i år), om fattig høst. $Vroue. æn ska da ha nøj i¡mæl æ hen¶èr = en skal da have noget mellem Hænderne (at arbejde med) (fx håndarbejde; man kan ikke bare sidde uvirksom). Skyum.Mors.I.194. (spøgende:) Do æ bløuen let bleeg mell e Skollere = du er blevet lidt bleg mellem skuldrene (sagt til en, der har været syg el. lign.). Fjends. \ (også:) med foranstillet styrelse [spor. afhjemlet] mæ ka hòtè eñtj kom· huw¶s åm欷, så¿n i glatèµ Ér è = man kan næsten ikke komme hus imellem (dvs. frem mellem husene), så glat er det (jf. glatting). $Hellum.
1.2) i faste forb. (fortrinsvis adverbielt, med underforstået styrelse). _ imellem kakkel og væg (navn på dans) se kakkel x (= kakkelovn). _ køre i¡mellem = køre arbejdsvogn mellem gård og mark, fyldt den ene vej, tom den anden (ved hjemkørsel af korn el. udkørsel af møg; jf. fylde·vogn) [spor. i MØJy, Djurs og Bjerre] (han) kjø· i¡mæl (= kørte imellem): om én, der kun kørte (korn hjem), men ikke læssede, f.eks. en ældre mand. MØJy. Daglejeren læssede gødningen (på vognen) fra møddingen, og forkarlen satte den af nede paa marken. En dreng "kørte imellem". Andenkarlen og pigerne spredte gødningen. GrenaaFolket. 8/3 1957. _ ligge i¡mellem = ligge i midten, mellem to andre i sengen (betragtet som en ubehagelig placering) [spor. i Vestjy og Sønderjy´N] hvæm ska le© im欷? (= hvem skal ligge imellem?), kan der spørges, når tre skal ligge i samme seng. $Agger. börnene siger: hwa ve do hæ¬st: añ§tèn le© ve æ ve§k o fo æ plom å æ e§k?¨ æ¬èr le© i¡mæ¬ o fo æ møs å æ f欷? (= hvad vil du helst: enten ligge ved væggen og få blommen af ægget, eller ligge imellem og få, dvs. tage, musene af fælden?). $Darum. _ lægge i¡mellem = ikke dække hele arealet ved såning, harvning mv.; lave utilsåede / uharvede pletter, striber (etc.) [spor. i Nordjy] hañ le©èr i¡mɬ· (= han lægger imellem), dvs. håndkastene når ikke sammen (ved såning af korn). Mors. hò¶w så a go fijr Warp æpå hwa¶r Ag¶ger, for hÉnnels ka do næm¶t kom te å leg i¡mÉ·l = husk så at gå fire såkast (jf. varp x) på hver ager (dvs. i hver agers bredde), for »ellers kan du nemt komme til at lægge imellem. AEsp.GG.9. de stø§k hår han lå im欷 (= det stykke har han lagt imellem), dvs. sprunget over ¨ ved Saaning (el.) Harvning. $Lødderup. _ (ikke) lægge fingrene i¡mellem = rigsm. [spor. i Nørrejy] (spøgende:) hon legger entj fengen i¡mÉ·l, nær hon skuwwer gu¶lt å hÉl¶ler entj, nær hon skjÉller uk = hun lægger ikke fingrene imellem, når hun skurer gulvet, og heller ikke, når hun skælder ud. AEsp.VO. _ se i¡mellem fingre med = rigsm. de mot a si i¡m欷 fæµèr mæ = det måtte jeg se imellem fingre med (dvs. se stort på, se gennem fingre med). *$Tved. _ tage (valg) i¡mellem (= udvælge blandt) se valg x.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om placering i tid (jf. også betydning 6).
2.1) i alm. di ¡komèr imèl ¡yw¶l å ¡nëªo¿r = de kommer imellem jul og nytår. $Torsted. imæ¬ è ¡hø¿ å è ¡ko¿n ¡da ryr·t vi ¡æµ·ªgråw· = imellem Høet og Kornet (dvs. mellem høslæt og kornhøst), da ryddede vi Enggrøfter (jf. Ìgrob 1). $Vodder. i ¡hi¶èl ¡gamèl ¡daw· ¨ hòlt di jo ¡brÒlop i ¡fli·r ¡daw·, ¡trídaw·s¡bòj·l, mæn æ ¡trow¶è ¡nåk, di gik ¡hjem¶ å sòw¶ i¡mÉl· = i helt gamle dage holdt man jo bryllup i flere dage, tredagesgilde, men jeg tror nok, de gik hjem og sov indimellem (gildedagene). Thy. de wòr ¡ent ¡læµ· i¡mæ·l ¡tji·l sku ¡kò·©ès = der var ikke længe imellem, kedlen skulle koges (dvs. kaffekedlen skulle ofte i kog, så man hele tiden havde varm kaffe). AEsp.Læsø.
2.2) i faste forb. _ en gang imellem = af og til [spredt afhjemlet] Etgaang aamellj. TønderH (Saxild.ca.1848). _ ind imellem (= d.s.) se betydning 6 slutn. _ mellem år og dag [spor. afhjemlet] mæ¬ o¿r o då¿ (= sjældent). $Agger. _ gå imellem elleve og fem se elleve. _ jf. også imellem·godlag, imellem·stunder, imellem·tag.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = blandt, iblandt [spredt afhjemlet] E Gol¶ vår a ¡gu·l ¡Fli·sèr, ja, de ka ¡gåt ¡væ·r, te dæ vå nåwè ¡rø· ¡Ste¿n èm欷 = gulvet var af gule fliser (dvs. klinker); ja, det kan godt være, at der var nogle røde sten iblandt. HostrupD.II.1.50. i¡mæl· di wil· plantèr, dæ grow· hæ· å§p po må(r)s å i të, wa dæ æn må·Û a hwij· smæ·rèr = imellem de vilde planter, der groede her oppe på Mors og i Thy, var der en måde af (dvs. rigtig mange) hvidkløver (jf. måde x, smære x). Skyum.Mors.I.106. (det er) ¡så¿n nuèÛ arbejt, a ¡hå¿è å stek i¡mel, ¡næ¿è a ¡hå¿è èn leÛè ¡stu¶èñ = sådan noget arbejde (fx strikketøj), jeg har at stikke imellem (dvs. ind mellem det øvrige arbejde), når jeg har en ledig stund. $Hundslund. (i »brudeskaren gik) ¡oµ¶ å ¡gamèl e¡mæl hwæ¡ajè = ung og gammel imellem hverandre. $Storvorde. Næ’e æ kømme emel fin folk saa ve’e æ sku nok aa begaa mæ = når jeg kommer mellem fine folk, så ved jeg (sgu) nok at begå mig. Sundeved. haçj æ ¡it miè i¡me¬ wos = han er ikke længere imellem os (dvs. han er død). $Gosmer. ¡da wa Ûæ jo blöwèn ¡miè ¡pæµ emæl ¡fålk = da var der jo blevet mere (med) penge mellem folk (dvs. da havde mange fået flere penge). $Storvorde. (spøgende:) Ham ka vi kin imel’ Hunne Svin = ham kan vi kende imellem hundrede svin. AarbThisted.1948.272. (talemåde:) Det er itt¶ alt Vangelmer, hvad e præst prædker; der er og Epistler åmelle = det er ikke evangelier, alt hvad præsten prædiker; der er også epistler imellem. Angel (Kok.Ordspr.40).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = inden for et vist interval [spor. afhjemlet] dæ ku ve· imeÏ· atèn å ¡femåªtröÛu latè i èt åwè = der kunne være mellem 18 og 35 lægter i et "over" (dvs. tagrummet i et hus, jf. over x). $Hundslund. a hòò¶r jænteng i¡mÉ·l 62 å 63 tøjjer la¶j = jeg har sådan imellem 62 og 63 tdr. land (til gården; jf. en·ting). AEsp.VO. de è ¡vær§kèn ¡sto¿r hæ ªle¬¶èr, de èr så·n ¡me§t im欷 = det er hverken stort eller lille, det er sådan midt imellem. $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
5) i alm. de ær stu¶èr, skjön¶, hi¶èr i¡mæl· dæm (= det er stort, skønt, hedt imellem dem), om forelskede. $Vroue. di skryw¶wer hwær¡ajjer i¡mÉ·l = de skriver hverandre imellem (dvs. til hinanden). AEsp.VO. de blyw(¶)èr mæ¬ vi¡añèr = det bliver mellem os (dvs. bliver ikke fortalt videre; jf. vi´andre x). $Vroue. aldrig havde der næsten været os et vredent (= ondt) Ord imell¶ (dvs. mellem mor og datter gennem tyve år). Aakj.VF.242. Dæ blöw jo åsè haj·lt let man¶ å man¶ i¡me·l = der blev jo også handlet lidt mand og mand imellem (med kreaturer etc.). NPBjerreg.ÅOmmers.74. \ blande i¡mellem se Çblande 1.
5.2) i faste forb. _ gå i¡mellem (el. lign.) = holde uenige personer adskilt, mægle imellem dem [spor. i Nørrejy] do blywwer nÒ¶j te å go imÉ·l (= du bliver nødt til at gå imellem), dvs. imellem to der er ved at komme op at slås. AEsp.VO. fresåm¶ele såm hun wa, vil hun je da åsse go dæm imæl·, så gåt hun ku = fredsommelig som hun var, ville hun jo da også gå dem imellem (dvs. få sønnen og en anden til at forliges), så godt hun kunne. AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.52). had dier int kommet Folk imeld, da had dier vist bløuet livløs Folk a = var (der) ikke kommet folk imellem dér, da var dér vist blevet livløse folk af (dvs. vist blevet dræbt nogle). GldgsSkæmt.17. _ komme/være i¡mellem = blive/være (stærkt) uenige [Djurs, MØJy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
di kam jo i¡me¬ om dæñ ¡hi¶è ¡æµ¶, dvs. de blev uenige, kom i Strid over (den her eng). $Houlbjerg. de ær dæ¿r, nåbo¿èrn di kåmèr i¡m欷 = det er dér, naboerne (de) bliver uenige (nemlig vedr. skelstens placering). $Tved. di haaj no da waae saa møj imell te dæ kam en Sag uj ow et = de havde nu da været så meget uenige, at der kom en sag ud af det. Thomaskjær.H.11. _ (overført:) gå imellem bark og træ (= sætte splid imellem personer) se Ìbark 1. _ (upersonligt:) der kommer/er noget i¡mellem (nogen) (el. lign.) = der opstår/er uenighed, strid mellem nogen [spor. i Vends, Midtjy og SØJy] dÉr É dÉm no· i¡m欷 (= der er dem noget imellem), dvs. en uvillig stemning imellem dem. Vends (F.). vi ¡åmgo¿s e§t, dær ær komèn wos nöj i¡m欷 = vi omgås ikke; der er kommet os noget imellem. $Vroue. (hvis du siger nej) saa skal vi ett blyw now’d imell a’ den Grund (= så skal vi ikke have strid mellem os af den grund). Frifelt.JÆ.279. _ der er dem/os (et beløb el. lign.) i¡mellem = der er forskel på sælgers pris og købers bud [spor. i Nørrejy] dÉ wa dÉm eñtj uèn fÉm¶ kro·nèr i¡m欷 = der var dem ikke uden (dvs. kun) fem kroner imellem. Vends (F.). nær dær æ dæm nöj i¡m欷 å dæñ jæn· æ te¡señ¶s å væl hañèl så sæj¶èr han: nå, ja, ska vi så skyw§t å dièl = når der er dem (dvs. to personer i en handel) noget imellem, og den ene er til sinds at ville handle, så siger han: nå, ja, skal vi så skifte og dele (dvs. enes om en pris midt imellem, jf. skifte x). Skautrup.H.I.287. de der no er ås imÉ·l, ma wi hÉller jÒr å we i kåp kaffe = det, der nu er os imellem (i en handel), må vi hellere ordne over en kop kaffe. AEsp.VO.
B. som rent adv. (uden underforstået styrelse).
Forrige betydning - Næste betydning
6) = undertiden, somme tider, nu og da [Sønderjy (dog kun spredt i ´NV og på Vadehavsøerne), spredt i Sydjy, MØJy´S og Midtjy´N, spor. i øvrige Midtjy og i Nordjy; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Imell saa slow han Lyng te en Bæjt = indimellem (nemlig mens han vogtede får på heden) slog han lyng til en »bægt (dvs. til brug for bagning i ovnen). Blich.XXVIII.77. di ¡frø¿s o¡m欷, te di ¡bevèrèt = de (dvs. brudepigerne) frøs undertiden, saa de bævrede, (når de) skulde sidde uden Overtøj paa Vognen i »Brudeskaren. $Vodder. den gammel ¨ kam en Awten imell aa saj aa snakket ve wo Kakkelown = den gamle (mand) kom af og til en aften og sad og snakkede ved vores kakkelovn. Thomaskjær.FL.1. de ær rå¿r mæ let fæsk iñ¶ im欷 (= det er rart med lidt fersk (kød) ind imellem) _ ofte hørt bemærkning forhen, i saltmadsalderen. $Vroue. så kåm dæ Áhomèl å, oÁmæ¬ kåcht å oÁmæ¬ Áitj = så kom der humle på (ved brygning), undertiden kogt og undertiden ikke. $Rise. (også, opfattet som sms.:) ¡eñ¶iªm欷 ku hun ha èt ¡bæ·r = ind imellem kunde hun have det bedre. $Vodder. (talemåde:) Vorherre vil og have noger godt emelle (= vil også have noget godt indimellem); siges, når små Börn dø. Kok.Ordspr.2.
C. som konj.
7) = imens; samtidig med at; ind imellem at; når ikke (lige), uden at [spredt i Nord- og Midtjy, desuden $Øsby] imæ¬ æ bå¿n såw, fæk a waskè = imellem (mens) barnet sov, fik jeg vasket. $Vroue. Hiele Ti¶en såj¶ Dårre å brujt Mond, imeld· hon slovred Kaffe i sæ = hele tiden sad Dorte og brugte mund (= snakkede løs), ind imellem hun slubrede kaffe i sig. HJens.HDF.34. de wa mi fò·s bæ·st wÉn, im欷 di træ·t (= det var min faders bedste ven, imellem de trættede), dvs. den tid fraregnet, da de trættedes (dvs. skændtes, jf. trætte x). Vends(?) (F.IV.243). Han er helsen (= ellers) god nok, imell æ Uend ta¶r ham (= når ikke vreden tager ham, jf. ond x). Aakj.VF.153. Solen wa glowind imeld som den dolmet (= var gloende, (ind) imellem den (dvs. når den ikke) forsvandt bag skyerne (jf. dulme 3). AlrøSg (MØJy). (når to heste går løse på marken) så ¡vrenskè di, iªmæ¬ di ¡birè væªrañè = så vrinsker de, (ind) imellem de bider hinanden. $Øsby. (spøgende:) de ser u¶r te ¶r te i osse besteller nøj imell i ederr = det ser ud til (det), at I også bestiller noget, imellem I æder (dvs. når I ikke lige spiser). Hards. (ironisk:) do ¡ky¶è ¡æ¿ ¡låñt emæ¬ do ¡v欧tè = du kører ikke langt, uden at du vælter. $Give.
| Im | imellem·godlag |
| Sidens top | |
}){kind=link}