imidler·fortid
imidler·tid| imidler·fortid | imidler·tid |
Se også imellem·godlag (adv.)
adv. _ med sideformen imellem·godlag (begge former også i to el. tre ord).
1) = i mellemtiden, imens; imidlertid [dannet i analogi med ældre dansk imellertid, jf. i¡midler´; sideformen skyldes vel sammenblanding med imellem·godlag; MØJy´N og ´M, Ommers´SØ, Djurs, spredt i Ommers´NØ, Hards´Ø, MØJy´S og SØJy´N, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: imidler·tid 1, god¡lag 1 (forb. i al godlag etc.)]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
han ha ¡low¶t å ¡kom· klåkèn ¡sæjs, mæn i¡mel¶ègo¡law kam dæ e¡nå·n = han havde lovet at komme kl. 6, men i mellemtiden kom der en anden. $Todbjerg. I melle Golaw ha hun brej no Honne u po en tyk grow Mellma aa spuh no Dejnen ætte, om han it vill ha et gjæw Støkki Honnebrø = imens (dvs. mens hun beklagede sig) havde hun smurt noget honning ud på en tyk rugbrøds´mellemmad og spurgte nu degnen (efter), om han ikke ville have et godt stykke honningbrød. PJæger.B.99. A fortrød ’et, og saa _ imell’go’lav _ had’ han fæstet en anden = jeg fortrød det (dvs. at jeg var rejst fra pladsen som husbestyrerinde), og så _ i mellemtiden _ havde han fæstet en anden. PChrTrust.JJ.13. Imedlergulau gik et op o nier mæ uos = imidlertid gik det op og ned med os (dvs. kærestefolkene, der ikke kunne beslutte sig endeligt for hinanden). Thyreg.UF.400. \ (også, opfattet som præp.forb.:) i det/æ midlergodlag [spor. i MØJy] de war lig i de Mellegulav te vi haj Mejje nie i Skuelen = det var lige i det mellemgodlag (= på det tidspunkt), da vi havde middag (dvs. middagsfrikvarter) nede i skolen. VLisbjergH. mæn så i æ mellemgu’law kommer æ mand hjæm = men så i mellemtiden kommer manden hjem. VoerH.
2) (som konj.) = mens [spor. i Fjends, MØJy og Djurs] I meld god lag han er henne (= mens han er borte), forgjör (= forhekser) Peder hans bøsse. Fjends (Krist.JyF.VIII.287f.).
| imidler·fortid | imidler·tid |
| Sidens top | |