indeværs·vejrind·falden

ind·fald

subst. _ genus: fk./neutr. (K 7.1).

[spredt afhjemlet]

= rigsm. (talemåde, med varianter:) Do hå eñ·fa¬¶, lisem fate mañs ve·gi hå ur·fa¬¶ = du har indfald, ligesom fattig mands vægge har »udfald (vist om person, som har lovlig mange ideer). MØJy (Krist.JyF.IX.245). \ (hertil:) indfaldelig = lunefuld, som har mange indfald. han ær iñ·få¬èlè lisom gamèl hu·s = han er indfaldelig ligesom gamle huse. *Angel (F.). *Kok.Ordspr.150.

indeværs·vejrind·falden
Sidens top