ind·faldind·finde

ind·falden

adj. _ afvigende 1.sms.led: ¡iñ¶´ $Hostrup; (tryksvagt:) ®eµ´ $Læsø. _ afvigende 2.sms.led: ´falèn Vends; (med hovedtryk:) ´¡fal¶èn $Læsø.

[2.sms.led egl. ptc. af »Ìfalde; spor. afhjemlet]

= rigsm. (om ansigt, kinder mv.). gammel fålks tjæber ka wæær så ejfallen, så suleren ka bø·g i dem = gamle folks kæber kan være så indfaldne, at svaler kan bygge (rede) i dem. AEsp.VO.

ind·faldind·finde
Sidens top