joch
Jo¡han| joch | Jo¡han |
verb. _ jò÷l _ pręs.: jòlèr _ pręt. og ptc.: jò÷lt
[< tysk jodeln (muligvis via norsk dialekt); spor. i Vends´N; syn.: lyrke x]
a jò÷lt te Han¶s, ò haj jò÷lt teba·g (= jeg jodlede til Hans, og han jodlede tilbage) ¨ hyrdedrengene "jodlede" til hinanden ved en syngende gentagelse af et par enkelte stavelser i hurtig rækkefølge og i et højt stemmeleje, fx oaoaoaoa ¨ enten med tryk på o’erne el. a’erne; det var i reglen en slags markering af egen eksistens, men kunne også indeholde en meddelelse. AEsp.VO.
| joch | Jo¡han |
| Sidens top | |