jord·kove
jord·kælder| jord·kove | jord·kælder |
subst.
= kul af (mose)tørv; brunkul. »Tørvekul kaldtes ¡jo·rªkåÏ _ Jordkul ¨ (smeden) kunne ikke bruge Jordkul fra Gaansager Mose _ di ¡he·rèt få ªmöj¶ te æ ¡le¿èr = de hedede (dvs. varmede) for meget til Leerne. Han skulle have dem fra Fiskholm Mose. *$Vodder.
| jord·kove | jord·kælder |
| Sidens top | |