jord·kuljord·lagt

jord·kælder

subst. _ med sideformen ¡jord®kælder. _ afvigende 2.sms.led: ´®kjɬ Thy´N.

[spredt i NVJy, Vends´V og MVJy´N, spor. i øvrige Nørrejy og på Als; fortrinsvis ældre kilder]

= kælder under del af hus (bl.a. til kølig opbevaring af madvarer). I gamle stuehuse findes ofte ¨ ¡jow·r®kjɬèr, der var gravet helt ned i grunden og ofte ikke havde vinduer (i modsætning til »halv·kælder). Jordkælderen lå under ølkammer, »fadebur og noget af storstuen. Nedgangen var gerne i gangen ¨ hvor der var en lem i gulvet. $Torsted. Vi havde en jordkælder. Der havde vi et stort kar med flæsk (mv.) og så et kar med saltede fisk. AarbThisted.2005.110. Øllet kom på flasker og tønder, og det hele kom i ¡jo·rkjælèdèn (= jordkælderen). Him. ni·Û i æ ju·èkjö¬è = nede i Kælderen. Als. \ (hertil sms.:) jordkælder·lem. *$Ræhr. _ jordkælder·trappe. *AarbMors.1926.111).

jord·kuljord·lagt
Sidens top