jord·kælder
jord·lejde| jord·kælder | jord·lejde |
adj. _ med sideformen jords·lagt. _ afvigende 1.sms.led: *jors´ SØJy. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´lè KærH (Vends); *´læ BørglumH; *´le $Tise, SVJy.
[< lægge x (men i tryksvag form også opfattet som »´lig x)]
1) (om le) = indstillet således, at lebladet skærer stråene (for) tæt på jorden [Vends´N og ´M, NVJy, Sall, Fjends´N, spredt i Vends´S, Han, Him´V og Hards´N, spor. i Ommers samt øvrige Fjends og Hards´Ø; se kort; syn.: jord·søgende]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Hvis (le)bladets vridningsvinkel i forhold til draget (= leskaftet, jf. drag 1) er så stor, at bladet kan føres med fladen parallelt med jorden, siges leen at være meget ¡jow·r¡lå¿è (= jordlagt). Den kan da ¨ let gå i jorden, hvorved den sløves. $Torsted. a mot te¶ å ha mi hjøli stælt åm¶, får dæn wa blöwèn får jur·lå¿ = jeg måtte (til at) have min (hø)le stillet om, for den var blevet for jordlagt. $Vroue. æ hyli wa så jowerlå, te den pløvved mier in den høøsted = (hø)leen var så jordlagt, at den pløjede mere end den høstede. Thy. \ (om kniv, spøgende:) Hvis man skar et tykt Stykke Ost, sagde man: Det er da gro·v saa jordlaa dæj Knyev er (= gevaldigt, så jordlagt den kniv er). *Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (om plovskær) = tildannet således, at det får ploven til at pløje dybt; jf. Çgrube 2 [spor. i Vends´S] når ploven vilde pløje for gruntj (= for lidt i dybden, jf. Çgrund 2), saa skulde skæret dannes til saa den blev mere jorlæ. BørglumH.
Forrige betydning - Næste betydning
3) i faste forb. _ jordlagt fag (også opfattet som en sms.: jordlagt·fag) = afdeling af lade (jf. Ìfag 1), hvor hjemkørt hø, kornneg mv. indsættes helt fra neden (i modsætning til »hjald·fag, hvor nederste del friholdes) [spredt i SVJy, spor. i SØJy´V og VSønJy´N] Hjaldfag har kun Hø paa Loftet af Stænger (op) til Mønningen, Jordlefag fra Jordgulvet. HKKrist.Ovtrup.443. (han pralede med sine) plejlsheler ¨ stærke heler (= plejlremme, jf. Ìhilde 2) lavet af råt ornelæder. "Af den slags har a et jordsle fag fuld". Et jordsle (= jordslagt) fag er et 3 alen vid husfag fra jord til mønning. VAnd.Læborg.255. _ jordlagt sten. jordle sten (dvs. en jordfast sten eller markskjelsten). *SVJy (Krist.DS.VI.2.449).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = tilbøjelig til at falde på gulvet/jorden [spredt i NVJy; spøgende] æ trow¶r, èn æ jow·rlå¿è (= jeg tror, den er jordlagt), om en ting, der flere gange er faldet på jorden. $Torsted. Flywwaarn aa hjapwaarn wa hon aasse, saa de wa som baade Fahd aa Skaaller wa jowrlaa = flyvevorn og hjappevorn (dvs. forhastet, sjusket) var hun også, så det var, som (om) både fade og skåle var jordlagte (dvs. hun tabte dem ofte). AarbMors.1926.111.
5) = meget optaget af landbrugsarbejde; (overdrevent) arbejdsom, travl [spredt i NJy, NØJy og MVJy´Ø] Bjerregaard.ca.1810. å·l sænnern frå gårri war så juwrlå, at di entj ha stå·j å go i tjæ·rk = alle sønnerne fra gården var så optaget af landbrugsarbejdet, at de ikke havde tid (jf. stund x) at gå i kirke. Vends. sæt dæ å hwi¶èl dæ let, do æ så ¡juèrªlå¿ = sæt dig og hvil dig lidt, du er så arbejdsom. $Vroue. \ ikke (så) meget jordlagt = doven [spor. i Vends, Him og MVJy´Ø] No wa han jo e§t så møj¶ juw·rlå¿, a mi¶ener ræj¶n u¿r, te han wa lu·dow¶n = nu var han jo ikke så meget jordlagt; jeg mener rent ud, at han var luddoven. HPHansen.WG.10. \ (også) = nærig. (han er) "juerlå" ¨ vil have det hele med helt ned til roden (jf. betydning 1). *Vends.
| jord·kælder | jord·lejde |
| Sidens top | |