kabet

ka¡buds

ka¡biffel

subst. _ skrevet *kabiffel, *kabeffel, *kabevvel, *kabævvel.

[af uvis opr.; spredt i Hards´V]

= mund, kæft. Luk di Kabiffel = hold mund. SkodborgH. \ (også, om person:) ka du tie stell, din kabeffel _ siges til en som kæfter op. UlfborgH.

kabet	ka¡buds
Sidens top