ka¡biffel
kabuds·kabbeleje| ka¡biffel | kabuds·kabbeleje |
subst. _ 1.led: ka´ 2.led: ¡´bus alm. i Nørrejy; ´¡buw·s $Torsted; ´¡bús $Vroue; ´¡bu·s alm. i Sønderjy (spor. vsa. *´bys); ´Áby·s $Rise. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = lådden hue [spredt afhjemlet; forældet] Mårskindshuer nævnes fra 1670erne, og endnu 200 år senere solgte buntmagerne på markeder lodne huer af ægte eller imiteret søløveskind ¨ Enhver gårdmand med selvagtelse havde en sådan hue, der kaldtes kasket eller kabuds. Det var stadshovedtøjet både sommer og vinter, både ude og inde. EAnders.DBK.347. hans ¨ Fedtlæders Kabuds blev mindst en Gang aarligt smurt med Rævefedt for at bevare sin Blødhed. I Mangel af Rævefedt blev den Slags Hovedtøj, som endnu var meget almindeligt i Begyndelsen af dette Aarhundrede (dvs. 1800´tallet), smurt med Tran. Gaardboe.FV.342. en ka¡bús var syet af ret svært stof og ofte forsynet med opslag og øreklapper ¨ Den brugtes ofte af ældre mænd fra morgengry til sengetid både ude og inde. $Vroue. Ta din Kabus å Hwòt, nÉ do kommær e¶j i Stòwæn = tag din kabuds af hovedet, når du kommer ind i stuen. Vends. _ (talemåde:) Spøøg er Spøøg; men de æ mi Sæl eet Spøøg aa sk... i e Præjst hans Kabus (= spøg er spøg; men det er min sjæl ikke spøg at skide i præstens kabuds), dvs. man skal (kun) skjemte med sine Lige. Schade.Mors.139. _ (overført:) Dær æ flier Kabusser en jen, tent A = der er flere kabudser end én, tænkte jeg (dvs. en forsmået bejler, om andre piger). JPIvers.BB.11.
2) = (planten) engblomme; jf. JLange.ODP.II.738 [spor. i Him] \ også kaldt: lukket kabuds [med samme udbredelse] \ hertil: åben kabuds = (planten) engkabbeleje. *Ålborg´egnen (JLange.ODP.I.249).
| ka¡biffel | kabuds·kabbeleje |
| Sidens top | |