ka¡rundsle
ka¡russe| ka¡rundsle | ka¡russe |
subst. _ med sideformen ka¡runtel. _ ka¡roµkèl alm.; også *karuntel Vends (Melsen.ca.1810), *karunsjel VennebjergH (Vends). _ genus: fk. alm.; også neutr. Als.
[jf. latin caruncula, tysk Karunkel (= udvækst, vorte)]
1) = hytte, faldefærdigt hus, rønne [spredt i Vends] Jeg veed ikke den Time min Karuntel falder ned (= hvornår mit hus falder sammen). Vends (Melsen.ca.1810).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = stor og/eller klodset bygning [spredt i Vends´S og Han] ka¡ronkèl ¨ (et) stort skrummel hus. KærH (Vends) (AEsp.VO.V.). I Manstrup ¨ ligger der et husmandssted, der fra gammel tid har været kaldt "ka¡roµklèn" ¨ (tidligere) en Tiendelade tilhørende Haverslev præstegård. $Haverslev. \ som tilnavn [spor. i Han] En nu forlængst afdød mand, der engang havde boet der (dvs. i ovennævnte bygning), kaldtes: "mekèl ka¡roµkèl" (= Mikkel Karunkel). $Haverslev.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = udhus med stråtag ned til jorden.
3.1) = større udhus/lade uden vægge, båret af stolper og »spær [LBælt´S (inkl. tilgrænsende områder i øvrige SØJy´S og SønJy´NØ); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
En lade tækket med strå helt ned til jorden er en karoµkèl. Spærene stod på sten i jorden. Den var meget høj og uden »kragetræer. LBælt´S. (ud over tre lader af brædder) var der en "Karrunkel", (dvs.) en temmelig stor Kornlade uden Undervægge og vistnok med to Længder Spær over hinanden. AarbVejle.1926.4. \ om lign. type udhus el. lade [spor. i SØJy´S og SønJy´NØ] (han lavede) et Tørvehus, en saakaldt "Karonkel", det er Græstørv, der er sat op til et Dige, hvor der saa er sat Spær og Lægter paa; og saa skulde den tækkes med Lyng. AndstH (RibeAmt.1970.485). karunkel = Lade, aaben i 1 a 2 Sider. GramH.
3.2) = lille (rundt) udhus, skur [Als; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Ejendommeligt for Øen (dvs. Als) er ¨ de rørklædte (dvs. stråtækte), runde Huse _ de saakaldte Karunkler ¨ i Nørborgegnen (dvs. Nordborg´), som fordetmeste tjener til Vedskjul (= brændeskur). Mejborg.NB.168 (med ill. s.163). (spec.:) ka¡roµkèl ¨ Tarveligt skur, eventuelt i forbindelse med gammel, stråtækt lade, hvor taget på den ene gavl er fortsat ned til jorden, så der fremkommer et trekantet "karonkel". AlsKal.IV.17. ved Gaardspladsen (ses) en fritliggende Kartoffelkælder ¨ den saakaldte "Karunkel", som tidligere har været en af de sædvanligste mindre alsiske Bygninger, der sjældent manglede ved en Gaard. SJyAarb.1928.246f.(med ill.).
4) = (stor, gammel) vogn [spor. i Vends´S og Him] Karunsjel ¨ om en faldefærdig Vogn. Vends.
| ka¡rundsle | ka¡russe |
| Sidens top | |