ka¡runkel
karusse·blad| ka¡runkel | karusse·blad |
subst. _ ka¡rus/ka¡ru÷s/kaÁrus (K 1.8). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[spredt afhjemlet]
= rigsm. (ferskvandsfisk); jf. Brøndegaard.Fauna.I.227. Thy (Moldrup.1744). De Fiskearter, som reent uddøde (i Limfjorden, efter Vesterhavets gennembrud af Aggertangen 1825), vare (bl.a.) ¨ Aborren, »Horken, Gjedden, Karudsen. Kruse.Fur.25. Mosen vrimlede af karudser, ål og igler. Krist.Anholt.100. ka¡rusè (= karusser) findes tit ¨ i Mergelgrave. $Gosmer. \ som en karusse i et pæretræ el. lign. [spor. i MØJy, Vestjy og Sønderjy] han æ væk som en ka¡rus i æn pæ·rtræ¿ = han er borte som en karusse i et pæretræ. Vestjy (F.). så be·t som æn kaÁrus i et Ápæ·ètræ· = så bet som en karusse i et pæretræ (formentlig både vedr. kortspil og en vanskelig situation generelt, jf. Ìbet). $Rise. (med ulogisk positiv betydning:) sed som en Karuds i en Pærtræ el. som en Blom· i en Eg = sidde som en karusse i et pæretræ eller som blommen i et æg (dvs. sidde godt i det). SVJy. Talemaaden om "Karrussen i Pærtræet" tager vist normalt Sigte paa e´n, der har sit paa det tørre. MØJy. _ (spec.:) di fange ka¡russe i e Ápæ·tre (= de fanger karusser i pæretræet), dvs. er lidt til en side. *AlsOrdsaml.
| ka¡runkel | karusse·blad |
| Sidens top | |