kassen·rivekasse¡rolle

kas¡sere

verb. _ ka¡si¶èr/ka¡si¶è (K 6.2) alm. i Nørrejy; ka¡sij¶r, ka¡si¿r Vends, NVJy; ka¡se¿r SønJy´V; kaÁseè, ka¡siè Als. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[spredt afhjemlet]

= rigsm. en ska e§t ka¡si¶èr de gamèl, fa·r en hå¿r nöj nøj¶ dær ær bæjèr = man skal ikke kassere det gamle, før man har noget nyt, der er bedre. $Vroue. ¡hwaªfå ka¡si¶è ¡de, ¡jen¶s fåre¬è å ¡bæstèfåre¬è håÛ kla·rèt sæ mæ = hvorfor kassere det, ens forældre og bedsteforældre havde klaret sig med. $Hundslund. Nær i Fæ·stbu·j war gammel å opslæt ¨ blÒw han kas¡sij¶re som æ òòntj utjænt RÉskab = når en fæstebonde var gammel og opslidt, blev han kasseret som et andet udtjent redskab. AEsp.VO. haçj blÒw kasij¶r, får haçj wa platfòè = han blev kasseret (på sessionen), fordi han var platfodet. $Børglum.

kassen·rivekasse¡rolle
Sidens top