kerb·holz
Çkere| kerb·holz | Çkere |
Se også Çkere (verb.)
verb. _ (r/è etc. K 5.1, accentforhold K 1.9:) kièr/kej·r/ke·è/Áke·è (K 2.2) alm.; (i betydning 2.1) kjièr SSamsø; (i betydning 1) kerè $Fanø; spor. (og især uden for ordets centrale brugsområder) træffes rigsmålspåvirket udtale (med e·); *ki·Û Hards (se citat i pkt. 2.1) skyldes fejlagtig normalisering ´r > ´Û; *kekke Hards (se citat i pkt. 2.4.2) må være en fejagtigt anvendt ptc.´form (dvs. keÍr, jf. K 2.2). _ præs.: u.end. NVJy, Fjends´N, Him´V, $Vorning; ´er (K 6.2) Ommers´Ø, MØJy´N, Djurs; ki¶èr/ki¶è (K 6.2) MVJyÌ, MØJy´SÇ, SØJyÈ; kjær¶ SVJy¢; ker¶ VSønJy£; (afvigende præs. passiv:) kæs $Hostrup. _ præt. og ptc.: kiè/kièr hhv. ki¶è/ki¶èr (K 5.1) NVJy, $Havbro, FjendsÀ, Hards (±V), SVJyÎ, SØJy (±Ø){, MØJy´SV; kejèr hhv. kej¶èr Hards´V; kièrt hhv. ki¶èrt Ommers}, MØJy´SV}; ke·è/Áke·è (K 1.9) hhv. ke¿è/ke·è (K 1.1) Sønderjy; (afvigende præt. og ptc. passiv:) kæsèt $Hostrup. _ generelt: om uventet hjælpeverb. have, se pkt. 2.4.
\ Ìdog ke¿r $Vejrum, *keer VandfuldH; Çvsa. kièrè $Gosmer; Èvsa kje¿r $Bjerre; dog kiè $Give; ¢stedvis også kjer¶; dog kíè $Fanø; £spor. også kær¶; kje $Øsby; Àvsa. kirè $Vroue; Îdog kejè hhv. kej¶è $Fanø, (ptc.) *kært Ribe (TerpagerÌ.ca.1700); (ptc.) köjèst $Darum virker usandsynlig; {vsa. ke·èt $Give; }vsa. ´er (K 6.2).
[< nedertysk kehren (men præt.´ og ptc.´former på ´et rimeligvis lånt fra rigsmål)]
1) = vende, dreje [kun SønderhoSg (Fanø)] så kærèt hon ¡roñt = så vendte hun sig om. $Fanø.
2) (overført) = forandre i positiv retning, forbedre.
2.1) = hjælpe; ofte i forb. kere på/ved [spor. i ældre kilder fra Hards, SVJy, ØSønJy´S og Angel] Di båj jå fæjt å blöw ve å hæµ i¶, han måst da j¶å ke·r å dem = de (dvs. et par fattige gamle) bad jo ivrigt (præsten om hjælp) og blev ved at hænge i: han måtte jo da hjælpe dem. JMads.Hanved.70. nær han får di manne Pæµ, de må ki·Û ve ham = (når han får de mange penge, det må) fremhjælpe (ham). Hards (Røjkjær.Opt.). æ bløv ke·e a ham (= jeg blev keret af ham), dvs. han hjalp mig ud af Forlegenheden. Sundeved. \ (hertil muligvis) = overkomme, nå. a ¡kåñt ¡kjiè ¡mejè i ¡da = jeg kan ikke nå mere i dag. *SSams.
2.2) = reparere [SønJy (±S, og ikke afhjemlet fra Vadehavsøerne); se kort; syn.: sanse x, stande x]
 |  Tæt afhjemlet |
Ind¡no ¡kand æ Po¶rt ¨ ke·rès, mæn de skal ¡å ¡væ·è ¡no = Endnu kan Porten udbedres, men så skal det også være nu (med det samme). HostrupD.II.1.65. di ¡kø·vèñs di brækèr ¡a·, å de è ¡itj å få ¡ke·è = de købens (dvs. de grebe, man kan købe, af jern), de brækker af (dvs. tænderne brækker af dem), og det er ikke til at få repareret. $Øsby. Pigerne havde sorte strømper såvelsom moder ¨ dem (dvs. strømperne, når de blev slidte) "kerte" han med en sål af mørkeblåt vadmel. VSønJy (SJyAarb.1897.190).
2.3) = læge, helbrede [SønJy (±S, og ikke afhjemlet fra Vadehavsøerne, men inkl. naboegne i Sydjy), spor. i øvrige SVJy, i Hards, Fjends og MØJy; se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: ku¡rere x]
 | Tæt afhjemlet |
(talemåder:) næ¿r æ dø¿ æ dèr, kañ æ då©tèr e§t kièr jæn = når døden er der, kan doktoren ikke helbrede en. $Darum. De er ber’ o forebyg end o ke’r ebag etter = det er bedre at forebygge end at helbrede bagefter. ØSønJy. (i bøn:) Så bæjer a dæ, Herre Jesus Krist, du ker mæ for æ jægt (= så beder jeg dig ¨ (at) du helbreder mig for gigten), for den løbende jegt, for den krøbende jegt. VSønJy (Krist.DS.VIÇ.437). _ (ptc.:) Det er kært med ham = han er kommet sig. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). hon hå gleÛ¶ sè te¶ å blyw ki¶èt å no ær èt gon te¡bå·©´aÛ = hun har glædet sig til at blive keret (= rask), og nu er det gået tilbage. $Hundslund. hans bièn æ nÉjstèn kièrèt = hans ben er næsten blevet raske. MØJy (F.). \ (også) = pynte. Når man skulle i kirke eller til selskab i nabolaget, "skul æn keres leet" (= skulle man pyntes lidt), have søndagstøjet på. *AarbHards.1964.62.
2.4) (refleksivt:) kere sig = komme i bedre stand; se citater under pkt. 2.4.1_2.4.3 [forb. er keret sig (dvs. refleksiv form med hjælpeverb. være) dominerer syd og vest for linjen A´A på kort 2.4.1, medens det nord´ og østfor som på rigsmål hedder har keret sig); muligvis er hjælpeverb. lånt fra forb. er keret (se pkt. 2.3, før planke); men tilsvarende kendes også fra rigsmål komme sig]
2.4.1) (om person el. dyr) = komme sig (efter sygdom, økonomiske vanskeligheder etc.); jf. Ord&Sag.2011.46ff. [jf. nedertysk sik kehren; Nordjy (± Thy´N, Han, Vends, Læsø, og kun spor. i Him´Ø), Midtjy (± Anholt, og kun spor. på Samsø), SønJy (± Mandø, Rømø, Sundeved´Ø og Als); se kort; syn.: Çbedre 1 (forb. bedre sig), Çhale 5 (forb. hale sig), krante x (forb. krante sig)]
 | Tæt afhjemlet |
Hesten var lam, og derfor fik han den for 100 Kr., men den ki·e sæ (= kom sig) _ de gik hæn¶ (= det forsvandt) _ og saa tjente han andre 100 Kr. paa Dyret. HPHansen.GF.II.191. æ ka ¡da itj ¡ve·è, om han ¡æ ¡ke¿r sæ = Jeg gad vidst (egl.: jeg kan da ikke vide), om han er blevet rask. $Vodder. vil ¨ vo Hah saa læh vos beholl Freh, ka val e Buun keer sæ en kohn igjen (= vil Vorherre så lade os beholde fred (i landet), så kan bonden vel kere sig en smule igen, jf. korn x), dvs. komme lidt paa Fode igjen. NBlich.VP.170. (talemåde, med varianter:) Om en, det gik fremad for, sagde man: "Han kiere sæ lissem mulle Brø i Uarm" (= han kerer sig ligesom mullent, dvs. muggent, brød i varme, jf. bage 1, forb. bage ¡om). Ommers. \ (overført:) Pæ Nejegoeh haaeh aaltih waaeh en styw Hærre, aa de kie han sæ wol it faa, in di klappe ham ætte mæ Skowl aa Spaaeh = Per Nedergaard havde altid været en stiv (dvs. strid) herre, og det "kom han sig" vel ikke af, inden (dvs. før) de klappede ham efter (i graven) med skovl og spade. Jylland. 1891.52. \ (hertil:) kere·kød. om en Person, der hurtig blev en Skade kvit: "Han haaer nover got Kierkjød" (= han har noget godt kerekød). *SVJy. _ kere·seng. "kom i æ Keeseng" betød at man hurtigere blev rask som barn, når man lå i mors seng. *ØSønJy.
2.4.2) (om sår, lem etc.) = heles, gro sammen [spor. i MVJy, SVJy og SønJy, desuden én optegnelse fra MØJy] dær æ klø· i æ so¿r, dæn ær nåk ve¶ å kièr sæ = der er kløe i såret; det er nok ved at ¨ komme sig. $Vroue. den vil ikke rigtig kekke sig (om dårlig finger). Hards. no¶ æ æ fu¶èÛ da ki¶èr sæj = nu er foden da (omsider) kommet sig. SVJy.
2.4.3) (om husdyr) = få huld, komme i god foderstand (efter sult el. sygdom) [Ommers´Ø, spor. i øvrige Midtjy, i Nordjy´S og SønJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Kere sig bruges ¨ almindeligen om Kreature, der blive i bedre Stand, eller federe. Bjerregaard.ca.1810. de kje sæ (= det kerer sig), om et Kreatur, der har været i dårlig Foderstand, men nu tager på. $Bov.
2.5) (passiv:) keres. _ a) = komme sig [spor. i SVJy og SønJy´V; fortrinsvis i ældre kilder] nu keris det med mig = nu kommer jeg mig. SVJy (Anchersen.ca.1700). at blive frisk ¨ Hand kærer sig smukt ¨ Det har kiert sig vel, Han har svarlig kiert sig (= han er blevet rigtig rask). Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). Æ tro¶r, æ ke·rès (el.) kes = Jeg tror, jeg helbredes. HostrupD.[K]II.2.88. _ b) = få huld. Kjæs siges om Høwder, der er ved at blive ved bedre Huld. "Den kjæs i Dawtal" (= den keres i »dagetal, dvs. dag for dag), sagde Jens Nederby om en Kalv. *Hards.
| kerb·holz | Çkere |
| Sidens top | |