Ìkere
keren| Ìkere | keren |
Se også Ìkere (verb.)
verb. _ a) trykstærke former: alm. udtalt som »Ìkere; tji·r Vends; kje·r $Torsted; kjièr Samsø (én kilde); også ke·r/ke·è (K 5.1) Sydjy. _ b) tryksvage former (i tryktabsforbindelse): tjæ, tjÉ Vends; ki, kji NVJyÌ, NØJyÇ; kje(r), kjæ(r) Hards´N (med tilgrænsende sogne af Sall); ke(r), ki(r) Hards´S; kje, kjæ Djurs, MØJy, SØJy; kjer, kjær SydjyÈ, SønJy´NØ; ke øvrige SønJy¢; kæ Angel (én kilde). _ præs.: (for trykstærke former:) alm. som »Ìkere; også ´èr $Torsted; (for tryksvage former:) samme udtale som inf. (evt. + r). _ præt. og ptc.: (for trykstærke former:) alm. som »Ìkere; også ´èÛ $Torsted; (for tryksvage former:) ki Thy´S£, $Havbro; kjæ $Tvis; (ptc.) *ker UlfborgH (Hards; SStef.S.34); (præt.) kjeÛ GaltenH (MØJy); kjet øvrige MØJy, Bjerre, LBælt og SønJy´NÀ, Als (én kilde); ket SønJy´S; kir, kjer $Lejrskov; kor Mols (F.IV.); (ptc.) kjår $Tved.
\ Ìspor. også ke, kje, kjæ; Çspor. vsa. kæ; Èogså spor. kir; ¢i ´S fortrinsvis ker; også kje Als; £vsa. kiÛ; Àspor. vsa. kjæt
[< nedertysk kehren, men (allerede i ældre dansk) betydningsmæssigt påvirket af kære x, udtryksmæssigt (mht. tryktabsforb.) af Èbryde]
1) kere sig (¡)om (nogen/noget) = bekymre sig om, tage sig af, bryde sig om, beskæftige sig med; hyppigst i nægtende sætning [jf. nedertysk sik kehren an; NVJy (± Thy´N), Sall, Him´SV, Midtjy (± Ommers´Ø, Djurs, MØJy´NØ), SØJy (med tilgrænsende dele af SVJy), SønJy (±V), spor. i øvrige Nordjy (± Læsø og Anholt), Ommers´Ø og Djurs (±S); se kort (med tryktabsforb. kere sig ¡om som dominerende nord og øst for linjen A_A)]
 |  Tæt afhjemlet |
Kuenen hon sku si ætte, te di løst po djæ Lejse, hon kjet sæ jo no slæit om aa hæng øvve di Knæjt ¨ aa hves di baare saj raalle, saa fæk di Lov aa pas dem sjæl = konen skulle se efter, at de læste på deres lektier; hun brød sig nu slet ikke om at hænge over de knægte; og hvis de bare sad roligt, så fik de lov at passe sig selv. MØJy. Æ ¡Ka·t ker han sæ ¡í ¡om¶, han ker¶ sæ kon ¡åm sin ¡Hund· = Kattene bryder han sig ikke om, han holder kun af sine Hunde. HostrupD.II.2.142. Kjer do dæ nowed om å fo de å weed, så kån a jo gott foteel dæ ed = Bryder du dig om at få det at vide, så kan jeg jo godt fortælle dig det. Mols. \ (også) = glæde sig til. æ trow· in¡da, te wi håÛ fot æn strå·ñeµ, mæn næj·, de ska æn e§k ki sæ æ§tèr = (jeg troede endda, at vi havde fået en stranding, som ville give økonomiske muligheder, men nej) det skal man ikke vente, glæde sig til. *$Agger.
2) kere sig (¡)efter (nogen/noget) = d.s.; med tryktabsforb. kere sig ¡efter som dominerende form, og hyppigst i nægtende sætning [jf. nedertysk sik kehren na; Mors, Hards´N (med tilgrænsende dele af Sall og Fjends), SSlesv, spor. i hovedparten af øvrige Nord- og Midtjy (mellem linjerne A og B på kort, og dér ligesom i SSlesv fortrinsvis i ældre kilder); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Ki dæ ingen Ting etter fa·r du foor Buj (= bryd dig ikke om noget, før du får bud), til den, som vil være til Tjeneste, hvor det ikke behøves. Schade.87. Når man huggede ud af Græsset (jf. hugge 19b), skulde man holde Slag (dvs. svinge leerne i takt), da man ellers ¨ let kunne ramme hinandens Le. Hvis man huggede ind (jf. hugge 14), ¡så blöw dæ ¡iñt ¡ætèªke·è (= så blev der ikke efterkeret, dvs. taget hensyn til det). ØSønJy. du kan aldrig (som gårdmandssøn) være bekendt at kere dig efter (dvs. interessere dig for) den fattige Tøs! KSkytte.L.44. "no ska du ki dæ atter èÛ", siges til Børn som skal lægge Mærke til noget. Hards (Røjkjær.Opt.).
| Ìkere | keren |
| Sidens top | |