klæde·lærred
klæden| klæde·lærred | klæden |
subst. _ med sideformerne klæde·mål, klæder·mon, klædes·mål, klæde·von, klæd·mon. _ 1.sms.led: klÉj·´ NVJyÌ; klæj·´ MVJyÇ (vsa. klæjè´); klej´, klæj´ NØJyÈ; klæ(·)r´ ØHanH¢; klæ(·) ´ MØJy£, DjursÀ; kle·´ SydjyÎ, $SSamsø; klæ·´ Sønderjy{. _ 2.sms.led (ofte tryksvagt): ´mon, ´®mèn NJy´S, øvrige Nordjy, desuden Midtjy og SØJy}; også ´mol Thy og Hards´V; ´mol SVJyÌ°; ´mål SønderjyÌÌ; ´won Sall (L), ´wån Sall (PKMadsen.Opt.), *´vonn RibeH; (udsporede former:) *´bon Him, Hards´NV, *´gon Ommers. _ afvigende udtale (med tab af længde i 1.sms.led og tryksvagt 2.sms.led): klemèn VendsÌÇ. _ genus: neutr./fk. (K 7.1); mask. $SSamsø. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.ÌÈ; også u.end. $NSamsø.
\ Ìogså klÉjè´ $Torsted; også *kleje´ Thy´S; også klæj·s´ $Agger; Çdog klej·´ $Vejrum; også *klejd´ SkodborgH (PKMadsen.Opt.); også *kle(·)´, klæ(·)´; også *kle(·)s´ UlfborgH; Èdog *kleje´, *klæje´ Ommers (Blich.EB.26+29); ¢vsa. *kle(·)´; £dog klej´ $Houlbjerg; vsa. *kleje(r)´ ´S; Àdog klæ·´ $Voldby, $NSamsø; Îvsa. *kleje(r)´, *klæjè(r)´; {dog klæ·j´ Tønder; dog klæj·´ VisH (F.); }vsa. ´mèn i de nævnte områder (dog ´min $Voldby); Ì°vsa. *´mel; ÌÌdog ´må·l Haderslev; vsa. spor. ´mol; ÌÇdog klÉmèn $Børglum; dog klæmon $Hellum; også (med ombytning af nasalerne:) klÉnèm $Hellum, *klennom VennebjergH; ÌÈogså *kle·mnær BørglumH (Vends) (vsa. *klemmeter); *klemmener LarsOrdb.176.
[1638: ´maal (SkastTingb.217); 1752: ´mun (HimmerlKjær.1924.140); < Ìklæde hhv. Ìklæder og klædes´; 2.sms.led < mon x; Nørrejy (± Læsø ogAnholt, og kun spredt i SVJy og SØJy´S), spor. i Sønderjy (dog ikke afhjemlet på øerne); fortrinsvis i ældre kilder; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= klædning; klædningsstykke; beklædning, persons tøj i alm. wor Øwn de war klaa’, og wor Tanker war glaa’, og wor Klejmon war flunkend’ og fin’ = vore øjne var klare, og vore tanker var glade, og vort klædemon var flunkende og fint (i ungdommen). Aakj.RS.118. (han beundrede damens kjole:) De er da saa mø æ sjallen knøwt klemmen do haar paa = det er da så meget (dvs. virkelig) et sjældent flot (jf. knøv x) klædemon du har på. Vends. tidt wa nøj aa æ Klæjmaan i Støkker = tit var noget af klædemonnet (dvs. tøjet, hos hyrdedrengen) i stykker. AarbMors.1926.96. huddn en saa læ’r si Klæjmoler skjær’ / saa ka di sku find hwer Stropp aa hwer Hæjtt! = hvordan man så lader sine klædningsstykker (til)skære, så kan de (dvs. de unge mænd) sgu finde hver strop og hver hægte! (sagde den gravide unge pige). Hjemmen.186. (tiggersken sagde til sidst:) Do hår wal it en gammel klejjmon, do kun undvæer? (= du har vel ikke et gammelt klædemon, du kunne undvære?) AarbThisted.1953.47. De rawer et’ så vidt ¨ nær di anner ska ha nøj¶ Klæjemon _ så ka Rasmus gåt fo en Sæt mæj = det raver ikke så vidt ¨ når de andre skal have nyt tøj, så kan Rasmus (en dygtig tjenestedreng) godt få et sæt med. HPHansen.GF.I.146. (talemåde:) de gamèl kle¶mol ska tièn de nyj¶ = det gamle klædemon skal tjene det nye (dvs. i det gamle tøj skal man tjene penge til det nye; jf. tilsvarende talemåde under klæder 1.1). $Darum. \ (spec.) = undertøj; skjorte, særk [spredt i Østjy] (garnet skulle koges i »trælud og hænges til blegning, det skulle væves og linnedet bleges) saa war e færdig te Klæ·minæ a aal· Slaus borre Skjoetæ aa Særki aa møj aa·nt = så var det færdigt til klædemon af alle slags, både skjorter og »særke (dvs. underkjoler) og meget andet. DjursNH. di ha så manè klæmènè hæn u¿ te ta·rèµ = de har så mange klædningsstykker hængt ud til tørring. MØJy (F·). di fæk ¡re¿nt ¡klæ·mèn o¿ = de fik rent Linned (dvs. undertøj, jf. linned x) på. $NSamsø. \ føde og klædemon = mad og beklædning (jf. føde og klæder under klæder). A fek mi Føh aa Klejemon i Muoten Jenses Goer = jeg fik (dvs. tjente) min føde og mit tøj i Morten Jensens gård. *Blich.EB.26. *Thy. \ (hertil:) klædemon·stykke. ¡klæ·mènªstekè (= klædemonstykker), om Tøj i Vask eller hængt ud til Tørring. *$NSamsø.
| klæde·lærred | klæden |
| Sidens top | |