klæde·monklæde·pind

Se også Ìklæde (subst., sms.led)

klæden

subst. _ kle·n $Fanø; Áklæj·n $Bov; kle·èn VisH (F.); kleæn $Fjolde; også *klejen, *klein VisH.

[< Çklæde 1.2; spor. i SVJy´S, ØSønJy´Ø (syd for rigsgrænsen), Fjolde; syn.: klæde·gilde, lig·klæden x]

= lille sammenkomst for at klæde en afdød i ligklæder. (ved dødsfald) sendes strax ¨ den nærmeste unge Pige Byen rundt for at byde til »"Straalæg" eller "Klæden" ¨ Nogle Nabokoner samles og klæde den Døde, iføre ham "æ Mohldskjut", »Muldskjorten, og lægge Liget i Kisten. Feilb.FH.112. Alle i Byen faar Meddelelsen (om dødsfaldet); men de nærmeste Naboer bliver endvidere indbudt "til Klejen" ¨ dvs. til at lægge Liget paa Straa ¨ Bagefter faar Konerne Kaffe. SJyMSkr.1937´38.234.

klæde·monklæde·pind
Sidens top