knævretÌknævver

knævre·tøj

subst.

[< knævre 2, ´tøj x; spøgende]

= snakketøj. De er en Kaael, der ingen Smørels behøwwer te si Mundlejr, nær han ejsen foer æ Knævvertøj i Gaang = det er en karl, der ikke behøver nogen smørelse til sit mundlæder, når han først får snakketøjet i gang. *KJKrist.P.57. *Elkjær.JH.41. \ også kaldt: knævre·værk. *AEsp.VO.IV.359.

knævretÌknævver
Sidens top