knævre·tøj
Çknævver| knævre·tøj | Çknævver |
Se også Çknævver (adj.), Èknævver (adj.)
subst. _ (´er K 6.2:) knæv¶èr/knæ߶èr (K 4.3) alm. i NørrejyÌ, $Vodder, $Løgumkloster; knew¶èr $Læsø; kne߶èr NVJy; knev¶è $Give; knæfè ØSønJy, Als. _ genus: neutr. VendsÇ, $Læsø; fem./fk. (K 7.2) alm. i øvrige JyllÈ.
\ Ìspor. også (yngre) knæ¿ver; Çi betydning 1 også mask. spor. i ´V og ´S; Èi betydning 3 dog neutr. i MØJy og på Als, mask. i $Tved; i betydning 1 også neutr. i én ældre kilde fra Him.
[< ældre dansk knebber (= skralde), jf. Kalkar.II.553)]
1) = mund, snakketøj [spredt i Nørrejy (± Sydjy´SØ), spor. i VSønJy´N, desuden $Hostrup; syn.: kæft x, snude x] "Knævret løber paa hende", om en Sladdertaske. Him (Fogh.1828). Dær se¶èr e slem Knæßèr æ¡på her = der sidder et slemt knævver på hende. AarbVends.1932.318. mej fòòr war noe rask æpå knæb¶beri = min far var noget rask på knævveren (dvs. til at kæfte op). AEsp.VO.II.179. ¡lok di ¡kne߶èr, ¡dr浶 = hold din mund, dreng! $Torsted. (talemåder:) æ knæ¿vèr go¿r o hiñ såm èn ¡ævèlªkuèn hiñè röw¶ (= knævveren går på hende som røven på en æblekone), dvs. kone der sælger æbler fra bod (og åbenbart sætter ret meget af frugten til livs selv). $Vroue. Kom det blot an paa at bruge Knæveren, saa kunde vi alle blive Herremænd. Gejlager.H.10.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = snakken, kæften op [spredt i Øst- og Sydjy, spor. i øvrige Jyll; syn.: bjalder 2, hjabber 1, snævver x] ¡sikèn ¡knæv¶èr di ka ªh嬷 (= sikken knævver de kan holde), om megen og højrøstet Snak. $Vodder. om to, der faar sig en Snak om løst og fast: "De faar sig da en ordentlig Knævver". Djurs. (ældre vise:) aa hwa wa de, / di spelt da hier a kom / Faa Jævver aa Knævver en ka et hør = og hvad var det, de spillede, da jeg kom herhen; for »hjabber og knævver kan man ikke høre (musikken). Krist.JyF.I.83.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = snakkehoved, meget talende person [spredt i Vends (inkl. Læsø), spor. i øvrige Nordjy, i Midtjy, i SØJy og på Als; syn.: bjalder 1, hjabber 2, pjævver, svaldre·hoved] èt ¡knæfè = en der snakker for meget. $Als. aa Knæbber (= et knævver), dvs. en højrøstet, næsvis, snakkesalig Kvinde. Vends. (om) et uartigt barn, der svarer igen: de ær æn betè kne߶èr (= det er en bitte knævver). $Agger.
4) = "hjertestyrkning" [vel spøgende videreudvikling af betydning 3] (under høsten havde man med i marken) en Flask Brændvin te æ Ka·l og en Knævr (en lille Flaske) mæ Sirup o Brændvin te æ Pig’r og Drengg ¨ (de sidstnævnte) ska jo sma·g dje Knævr, wa di da aasse gjæn vil, men di ska helst skær eledt (= lidt) Ansigt for aa vi·s, te de kniv’r dem aa to·l de stærk (= at det kniber for dem at tåle det stærke), og de æ grow howres, væn aald serrer o æ spæ·nd aa, wa Ansigter den Pi·g, der no drik’r, vil skæ·r obagæt’r (= og det er vældigt skægt, jf. hovros, når alle sidder og er spændte på, hvad ansigt den pige, der nu drikker, vil skære bagefter). *VSønJy. \ (hertil muligvis også:) en knevver ¨ bruges om en kaffepuns. *VSønJy.
| knævre·tøj | Çknævver |
| Sidens top | |