knøvlingknøv´ost

knøvne

verb. _ knøw·n VennebjergH (AEsp.VO.V.76). _ præt.: *knøvent VennebjergH (EJensen.K.52).

[< knøve 1; nævnte kilder i Vends´N]

= pynte (nogen, sig). Hvis injt der er aaentj i veej saae Jens saa kaj a da nok knøven dæ ledt = hvis der ikke er andet i vejen, sagde Jens (da en anden ikke mente sig pæn nok til at møde søsteren), så kan jeg da nok pynte dig lidt. EJensen.K.54.

knøvlingknøv´ost
Sidens top