knøv´ostÌknøvs

knøvre

verb. _ knöwèr, knøw·r _ bøjning: u.end. (K 6.3).

[formentlig sideform til knøvle; kun anførte kilder]

 Næste betydning

1) = magte, vinde over. a ka nåk knöwèr ham! = jeg kan nok klare ham. *$Hellum. *$Tise.

 Forrige betydning

2) knöwèr ¨ om at tygge en hård »ring (dvs. skorpe). *$Hellum. *Vends (F.II.216).

knøv´ostÌknøvs
Sidens top