knevl·benet
Çknevle| knevl·benet | Çknevle |
Se også Çknevle (verb.)
verb. _ med sideformen knevre (Tyrstrup). _ *knøvl Vends, GramH (SønJy); knevèl $Lejrskov, $Darum. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (i betydning 2) knevè¬ hhv. knev¶è¬ $Darum.
[1670: sin Hør / Den Kneblis (Gerner.Hesiod.187); < knevel 1]
= rive frøkapslerne af hør [spredt afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Çhegle 1, ribbe x] Kneble = at skille Hørret ved Frøehusene. *Ommers (OBork.1814). Naar Hørren kom hjem, skulde man enten tærske den med en almindelig Plejl i Laden, eller man skulde "knevre" den, for at faa Frøhovederne af Stænglerne. Tyrstrup (JAPeters.MLH.52). \ (hertil:) knevle·kværn = fantasiredskab (som man for spøg sender børn i byen efter; jf. Ord&Sag.1989.4ff.). *Djurs (AFSchmidt.DL.55).
| knevl·benet | Çknevle |
| Sidens top | |