Ìknevleknevleret

Se også Ìknevle (verb.)

Çknevle

verb. _ kneßèl/knevèl (K 4.3). _ præs.: ´er (K 6.2; kneß·lèr etc.). _ præt. og ptc.: ´t

[< Ìknevle 3]

= skide i form af små hårde kugler [spredt i Vends´N, spor. i Vends´S, NVJy og Fjends] foo¶r å hòòrer knebler òltijjer, å om wentjen knebelt tjy¿n åsse tit; djÉ mòg war så tÒÒ¶t, de´de mæ ku jæn è uk mæ èn tjæ·p = får og harer knebler altid, og om vinteren kneblede køerne (også) tit; deres møg var så tørt, at man kunne genne det ud med en kæp. AEsp.VO.II.173. \ (også:) Om høns, der mod slutningen af æglægningsperioden kun giver få æg og med længere mellemrum: så ¡læµ· de kneß·lèr, æ dæ ¡o·ßèn = så længe der kommer noget, er der åbning. *$Torsted. \ (også, overført) = komme langsomt drattende [spor. i Fjends] Gaar Arbejdet trevent, siger man, det knebler småt. Skyum.M.39.

Ìknevleknevleret
Sidens top