af·fejningaffento

Se også afle (verb.), arm·fuld (subst.)

affel

adj. _ afèl

[af uvis opr.; jf. afle; spor. i Nørrejy (fortrinsvis i Østjy´M)]

= forhippet, ivrig. Hun skyndte sig, hun vil væ færdig, hun wa saa affel for aa kom te Ænen (= ivrig efter at komme til ende). Ommers.

af·fejningaffento
Sidens top