ampleam¡pløj

ampli¡gere

verb. _ 1.led: ampli´ alm. (spor. også amplè´). _ 2.led: (»´ere:) ´¡gi¶è/´¡ge·è etc. _ forvanskede former: *ompalere Vends´S; *ampelire Him, SVJy (vsa. *ambulere). _ bøjning: se ´ere.

[< fransk employer (= anvende, ansætte), via rigsmål, jf. am¡pløj; spredt i ØstjyVends´N og ´M, ± Samsø), desuden Fanø, spor. i øvrige Nørrejy og SønJy´N]

= klare, ordne; manøvrere; tumle. a hå ¡möj¶ a ska ha amplè¡gi¶èrèt = jeg har meget, jeg skal have ordnet, fx. når en Gris er slagtet el. lign. Fanø. A fik det ampligeret _ om et Sytøj, der havde været i Ulave, men blev ordnet igen. Ommers. Do haae saen en gjæw Goer¨ aa fostaar osse bejer end di flest, hudden Joeren ska ampeligieres = du har sådan en fortræffelig gård og forstår også bedre end de fleste, hvordan jorden skal behandles. Schak.V. (Ord&Sag.1997.37). det kneb at faa den sidste Spand ampligeret (= manøvreret) op paa Mælkevognen. MØJy. han har ondt ved at ampligere (= tumle) hestene. SØJy.

ampleam¡pløj
Sidens top