Ìark

Ìarke

Se også Ìark (subst.)

Çark

subst. _ ark alm.; ar·ch VisH (ØSønJy). _ genus: fk. alm.; neutr. SlogsH (ØSønJy), sideform i GaltenH (MØJy). _ plur.: ´er (K 6.2).

[jf. nedertysk arkner (Dialektstudier.V.64); MØJy´NØ (med tilgrænsende dele af Ommers), spor. i ØSønJy og Fjolde; se kort; syn.: akke·nej, arkens]

Tæt afhjemlet

= (buet) tagkvist. Paa Gavlene paa Laden var der en Lem (en Ark kaldtes den), og paa Sidelængerne var der ogsaa Arke til at forke Korn og Hø ind af, men de var som Regel paa Længernes Udside. GaltenH. ar·ch = Ark, Kvist over Husdøren. VisH.

Ìark	Ìarke
Sidens top