Ìarke

Èarke

Se også Ìarke (verb.), Èarke (verb.)

Çarke

verb. _ *ark alm.; *a·rk Thyholm. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[ca. 1700: arke (= slæbe og trælle) (Moth.); beslægtet med orke x, ørke x; Thy´S, spredt i Hards´SV og i SVJy´V, spor. i øvrige Vest-, Midt- og Sønderjy (i Midtjy´Ø ofte sammenblandet med orke x); se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= slide og slæbe, hænge i. slæb i vo Træsko fræ Maaer aa te Næt / aa ark, saa vo Limmer di knaager = (vi måtte) slæbe i vore træsko fra morgen og til nat, og slide, så vore lemmer de knagede. HBakgaard.S.23. i dav æ et da grov, som han arker o mæ et, de æ et hver dav han hår så travl = i dag er det da gevaldig, som han arker på (dvs. hænger i) med det, det er ikke hver dag, han har så travlt. SVJy. \ (hertil vel også:) Arpe = stræbe ud til Enden. *SVJy (Anchersen.ca.1700). (talemåde:) hand arper vel men aarcher intet = hand streeber vel men hand formaar intet. *SVJy (Anchersen.ca.1700).

Ìarke	Èarke
Sidens top