Çarke
arke¡li| Çarke | arke¡li |
Se også Ìarke (verb.), Çarke (verb.)
verb. _ med sideformen arkne (Molb.18). _ ar·k $Hostrup; a·rk $Løjt. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1). _ vbs.: ar·kèñ $Hostrup, $Agerskov; Áa·rkèñ $Løjt; *a·chen Als.
[muligvis samme ord som Çarke; beslægtet med orke x]
1) = (få til at) komme sig (mht. helbred, kår etc.) [spredt i SønJy, spor. i Vest- og Sydjy] arke siges f. Eks. om en Skindød, når Livet begynder at vende tilbage, el. om en Mand, hvis Kår begynde at forbedre sig. Kok.DFspr.I.265. vi Átro·j æ ¡gri·s va ¡dø·, mæn de a·rkèt op æ¡gjæn = (vi troede, grisen var død, men den) kom til live igen. $Løjt (jf. HostrupD.II.1.19). a ska op aa ha mæ arket = jeg skal op og have mig rørt (efter sygelejet). ØSønJy. Hvis en Mand havde brækket en Arm og skulde have den trænet op igen, sagde man, at den skulde arkes. Thy. \ komme til ¡arken (vbs.) = komme til kræfter; jf. Ord&Sag.31.42ff. (med synonymer) [spredt i SønJy´Ø (nord for rigsgrænsen), spor. i Nørrejy (men her stedvis sammenblandet med orke x)] Ma¡tíès vå möjè sëch å vår om¡trendt ¡op¡gín, mæn han må ¡da væ komèn te ¡ar·kènd e¡gjæn ¨ = Mathias var meget syg og var omtrent (næsten) opgivet ¨ men han må da være kommet sig igjen. HostrupD.II.1.19.
2) = skyde akset op af svøbet (om havre) [spor. i Hards, SØJy og ØSønJy; syn.: skride x] (i vejrregel:) Venner æ høvåwwn begynder å knark, så kan æ hawer begønnd å ark = når høvognen begynder at knirke, så kan havren begynde at arke. Krist.JyA.T.I.171.
| Çarke | arke¡li |
| Sidens top | |