fi¡laks
Ìfile| fi¡laks | Ìfile |
subst. _ fe¡la¿riªom¶ $Todbjerg; *filarium; *falarium Ommers´SV, MØJy´NV. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; også fk. spor. i Him.
[af uvis opr., men formentlig beslægtet med norsk dialekt fa¡lari (= leben, spektakel; stort klæde, svøb) og sjællandsk fi¡lar(i)umstreger (= gavtyvestreger)]
1) = lystighed, postyr, rod [spor. i Him, Ommers og SVJy, desuden Anholt] Falarium er lystig sammenkomst: i Aar skal den mand giöre os et falarium. SVJy (Anchersen.ca.1700; jf. SprKult.X.92). deres koner grinte ilde, de holdt ikke af det filarium. De gad ikke høre deres mænd, når de begyndte at snakke af drik (dvs. snakke fuldemandssnak). Krist.Anholt.98. Ved Ukyndighed og Uheld kan der ¨ blive saaet for tæt paa "æ Huoddemsagger" (= »hvoddemsager); "Saaen en Falariom houer at" (= sådan noget rod huer jeg ikke), sagde en dygtig Landmand. Ommers.
2) = større, udyrket stykke jord [Him´Ø og ´SV, Ommers, MØJy´NV, Fjends´SØ; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
et stort udyrket el. dårligt dyrket (stykke) jord kaldes nedsættende et stort filarium. Ommers. de æ ¡så¿n èt fe¡la¿riªom¶ = strækning, der ligger hen til ingen nytte. $Todbjerg. En Del af en Mands Mark havde været fælles Lergrave før Udskiftningen, nu er det ikke til at se, hvilket Uryd det har ligget i. Ejeren peger oplysende ud over det og siger med Stolthed: "Si hiele den Falariom haa uot jenne Huolle aa Garauaaele" (= se, hele dette område har været ene huller og »gra¡valer). Ommers.
| fi¡laks | Ìfile |
| Sidens top | |