fir·års
Çfis| fir·års | Çfis |
Se også firs (num.), Çfis (subst.), Ìfise (verb.), fissie (verb.)
subst. _ fi¿s/fij¶s/fi·s (K 1.1, K 2.0) alm.; fís (K 2.1) VendsÌ, NVJyÇ, MVJyÇ, $Vodder, $Hostrup. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: fi·s/fij·s/Áfi·s (K 1.9, K 2.0).
\ Ìvsa. yngre fijs; Çvsa. yngre fij¶s
1) = (næsten) lydløst udslip af tarmluft [alm. nord for rigsgrænsen] der skelnedes mellem en fis (lydløs men ikke lugtfri), en stor eller lille fjært (sidstnævnte ¨ som naar man knaldede en Papirpose) ¨, en lille og en stor skid (sidstnævnte kunde lyde som et mindre Tordenskrald). Him. (spøg blandt drenge:) å brænd en Fís ¨ a¶ = at afbrænde en Fis. HostrupD.I.1.125. _ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) fij¶sis fò·r løtjè føst = fisens fader lugter først, ¨ siges når en beklager sig over, at der er nogen der fiser; beskyldningen kastes (hermed) tilbage på den der beklager sig. $Hellum (fx med varianterne fis·fader, fis·moder). En Fis gi’r Træde (= uenighed) og en Fårt (= rigtig fjært) gi’r Glæde. Kok.Ordspr.122. vi ska da ¡æ§ gjø èn ¡fi¿s te èn ¡tå·rnªskraÏ¿ = vi skal da ikke gøre en fis til et tordenskrald, dvs. man skal ikke gøre en ting til mere, end den er. $Ål. Haj fò·rèr om¡kreµ som i Fitjs i æ Par Skejbòwsèr = han farer omkring som en fis i et par skindbukser, dvs. farer hvileløst rundt. Vends (fx med varianterne¨ i en flaske, i en spand vand). hwæm dæ wel eñtj ha di suwè fij·s, di for hɬ¶èr eñtj de sÒ· flæsk = den, der ikke vil have de sure fise, får heller ikke det søde flæsk. Vends. de fåslo¿r e§t mièr eñ æn fi¿s i æn lañ¿sbudæj¶n = det forslår ikke mere end en fis i en landsbydegn. $Darum. \ faste forb.: bære fise ud = rense stuen for dårlig luft. *Fanø. _ slå fisene fra sig = slå mave, puste ud efter større måltid [spor. i MVJy og omkring Limfjorden] F.II.565. _ ens fise bliver kolde (el. lign.) = vedkommende dør; (også overført:) vedkommende magter ikke mere [spredt i Østjy´M (± Djurs), Fjends og Sall] En "Herregaardsbisse" ¨ havde fået "en Blæser" paa (= var blevet fuld), var kommen i Slagsmaal og fandtes død i Kostalden. "No var hans fis koel" (hed det). Bjerre. VilbMøll.GJ.18. hans fi·s ær ve¿ å væ k嬷 (= hans fise er ved at være kolde), om dårlig økonomi. $Vroue. Har en spiller ¨ i whist en ubrudt serie af stik ¨, siger modspillerne: "Mon no et Jer fis’ snaar er kold’" (= mon nu ikke jeres fise snart er kolde, dvs. mon ikke I snart har præsteret, hvad I kan?). Him.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = lille el. svageligt udseende person [spredt i Nordjy; syn.: bleg·fis] fís = barn, som ikke gider noget og ikke tåler modgang, ¨ ikke vil være med til kraftige lege el. bestille noget, enten pga. forkælelse eller fordi det er sart el. sygt. $Torsted. sòò¶nt i sÒlle fijs som dæ ka wal entj igång¶ swe·ñg i plæjjl? = sådan en sølle fis (dvs. spinkel person) som dig kan vel ikke engang svinge en plejl? AEsp.VO. Kan ogsaa bruges som Kælenavn til en lille Dreng: Kom hɶr hæ¶n, dej bettæ Fitjs! (= kom herhen, din bitte fis). $Tolstrup.
3) holde/bruge/drive/spille fis med nogen = lave sjov med, gøre grin med vedkommende; holde vedkommende lidt for nar [muligvis < rigsmål; spredt i yngre dialekt; syn.: a¡fis 2]
| fir·års | Çfis |
| Sidens top | |