for¡syne
Ìfor·sæt| for¡syne | Ìfor·sæt |
subst.
1) = forreste agestol i vogn [vel < rigsmål; spor. afhjemlet]
2) = den løse bænk, der står frit i stuen (modsat fast bænk ved væg); vist kun i forb. sidde/sætte til forsæde; jf. OHøjrup.L.159 [spor. i SønJy´N, desuden $Darum; syn.: Ìfor·sæt] De ældre skulde (ved bryllupsgilde) have plads bag bordet, de unge ¨ derimod skulde sidde til forsæde. GramH. Når de vare samlede (til julegæstebud), sattes de til bords _ kvinderne mest til forsæde. GramH.
| for¡syne | Ìfor·sæt |
| Sidens top | |